lørdag den 30. januar 2010

Lykkeposer

Min bedstefar havde i min barndom et brødudsalg på Viborgvej i Holstebro. To af mine mostre passede butikken efter tur. Først var det min Moster Astrid, der stod i den. Der var ud over brød og mælk også slik i butikken. Vi børnebørn blev nu ikke overfodret, men min moster købte af og til en lykkepose til mig. Det var Haribo, der lavede dem, og for 25 øre kunne man få sig en overraskelse med slik og et lille stykke legetøj. I nogen af poserne var der en kupon til en større gave og en hel pose piratos, eller hvad det nu kunne være. Men min moster snød!! Hun kiggede i poserne, der bare var lukket med papirclips, eller hun mærkede på poserne! Jeg fik hele to kuponer i min tid. Også disse to flotte lamper har min moster spottet i lykkeposerne og lagt fra til mig. Og de har stadig deres faste plads i mit dukkehus.

Ingen kommentarer: