fredag den 21. juni 2013

Genbrug



Kunstneren, som har bygget dette værk (og her er bygget ment helt bogstaveligt), siger selv, at han har ønsket at indfange den cyklus, der sker mellem opbygning, nedbrydning og genanvendelse.
JUG, som kæmpevasen hedder, er opbygget af stumper af gamle mursten og skulpturer.
Kunstneren er englænder og hedder Andrew Burton.
Skulpturen kan ses på Sculture by the Sea.

Kirstens hånd viser størrelsen på stenene.
At hendes ring matcher er et rent tilfælde!

mandag den 17. juni 2013

Havfruer på stranden

I sidste uge var vi ved stranden. Nej - ikke for at bade, men for at se på kunst. Sculpture by the Sea.
Det var en rigtig god årgang.
Jeg var dog ikke helt imponeret at diverse skrammelansamlinger.


Dette kunstværk, der hedder Once og er lavet af den australske kunstnerJames Dive, var en kæmpestor terning af diverse gamle genstande, bl.a. en del bamser!
Og meget passende et par små havfruer.

mandag den 10. juni 2013

Souvenirs fra Hamborg


Stofftier-Gartens afdeling på Hamborgs hovedbanegård er altså umulig for mig at gå forbi, uden at der kommer en lille bamse med hjem.
Denne gang var det Zilli på 9 cm. Hun er en af  500 og er fra fabrikken Teddy Hermann. Desværre fik jeg ikke hendes certifikat med. Det er ikke første gang, så jeg burde selv have spurgt efter det. ØV.


Men bamsen er fin og sød, og det var de små chokolader også. De er fra Kirstens yndlingsfabrik Hachez, som ligger i Bremen. Se selv det ene motiv. Den slags chokolade - dog i meget mørk udgave - kan Kirsten ikke gå forbi.
Postkortene er Kirstens med typiske Hamborg-sights.

lørdag den 8. juni 2013

Speicherstadt Kafferösterei


Forleden var vi på en endagstur til Hamborg, og eftermiddagskaffen blev indtaget i det charmerende og velduftende kafferisteri i Speicherstadt. Vi har været der før, og der har været fotos derfra her på bloggen for ca. 3 år siden.
Deres butik var imidlertid blevet større. Bl. a. var der et stort udvalg af
forskellige kaffer. Der var også diverse ting syet af kaffesække, som f.eks. kasketter.
Kaffebønner kan åbenbart også bruges til at lave smykker af. Man skal dog være forsigtig med dem, for de er lidt skøre.
Indtaget blev 2 forskellige slags kaffe og jordbærkage.
Med hjem kom: En kasket, to slags kaffe og en nuttet lille kaffekande, til at hænge om halsen.


torsdag den 6. juni 2013

Rufus på museum


Lille Rufus har faktisk forstået, hvilke møbler man må sidde i på Bjørnholt Design Museum.
Den lille le Corbusier sofa står nemlig i gangarealet, og det er helt OK at tage sig et hvil.
Eller er det et rent tilfælde!
Lori Wright har syet Rufus.

onsdag den 5. juni 2013

Børnehjørnet


Museumsbutikken har også et børnehjørne. To små er ved at afprøve skamlerne!

tirsdag den 4. juni 2013

Museumsbutik

I går kom design-museums-udstillingen på plads på Åby Bibliotek


Som noget nyt er der som nævnt en museumsbutik denne gang.
Jeg synes, den blev rigtig flot.