mandag den 31. august 2009

Flere butiksvinduer


Cykel-rickshaw'en ville sikkert have glædet mine små bamser, men man kan jo ikke købe alt. Kirsten var mere optaget af svanerne! Hvad butikken var for en rodebutik, husker jeg ikke. Måske en af de utallige sjove genbrugsbutikker. De fleste af dem var ellers alt andet end rodede, men ret velordnede. Enkelte havde også udvalgt varerne med omhu, så butikkerne fik deres helt egen, næsten fashionable stil!
En sko på bordet giver mindelser om Krustjov, min barndoms leder af Sovjet, men modellen er jo ikke rigtig. Når man husker fru Nina K., må man erkende, at det nok heller ikke var hendes stil. Men lille og sød var den og møblerne - et udmærket blikfang for møbelbutikken.

søndag den 30. august 2009

Meget små musikinstrumenter

Længere nede af Sophienstrasse lå der en musikinstrument-handel. Den reklamerede - som så mange andre butikker i Berlin - med sin alder. Jeg mener, det var 25 år, så den har altså været der også i DDR-tiden. Det der tiltrak mig, var nu ikke alderen, men de små fine miniatureinstrumenter, der var udstillet. Man kan se størrelsen ved at sammenligne med øreringene i den blå æske. Hvem der skal spille på dem, kan man kun gisne om.

fredag den 28. august 2009

Slaraffenland


Den første dag, vi var i Berlin, kom vi forbi et vindue, som jeg straks måtte se nærmere på. Det tilhørte en forretning udelukkende med traditionelt tysk trælegetøj fra Erzgebirge. Jeg kender godt legetøjet fra Flensborg. De gør det meget i juleting, specielt nøddeknækkere, men de har meget andet forskelligt. Nogen af tingene er MEGET små. Min bamse er 2 cm høj ,og nøddeknækkeren, som er bevægelig (!), er 2½ cm høj. Tryk på vinduet, hvis du vil se detaljer. Faktisk er min bamse med på billedet ved siden af en dame i grønternet nederdel med en marguerit i hånden.
Se mere legetøj her

torsdag den 27. august 2009

Buddy Bears

Berlin og bjørne er jo tæt knyttet til hinanden, og vi fik da også en 10-stykker med os hjem. Bl.a. disse to små Buddy Bears, som er 6 cm høje. De rigtige Buddy Bears er opfundet af et par i Berlin. Jeg hørte om dem på den specielle Berlin TV-kanal, fordi der netop nu er en udstilling af dem i Berlin. De ægte bjørne er 2 m høje, og de er lavet for at skabe større forståelse mellem jordens forskelligartede folk. En udstilling består af en rundkreds af bjørne, som holder i hånd. Hver bjørn er dekoreret af en kunstner fra hvert sit land. Den udstilling, vi så, omfattede EU-landene. På det lille foto er Kirsten i færd med at tage fotos. En yndet sport var, at blive fotograferet sammen med bjørnene. Rundt om i Berlin fandt vi flere Buddy Bears. De små, vi købte, er specielle Berliner Buddy Bears: Berlin Netz og Berlin Mitte.
Se mere on Buddy Bears her

onsdag den 26. august 2009

En lille Trabi


Små Trabanter var en meget yndet souvenir i Berlin. Der var også en af dem i vores lejlighed, og den faldt "Lille Bamse" straks for. Den slags kørte der jo nogen stykker af i Østberlin, sidst vi var der. Nu minder de mest om den nat i 1989, da grænsen blev åbnet. Der er stadig ikke den helt store biltrafik i den indre by, som jo mestendels lå i øst. Sporvogne blev aldrig afskaffet dér, og U- og S-baner er udbygget. Og det er jo meget praktisk i vore dage.

tirsdag den 25. august 2009

En bamse krydser sit spor

Vi er netop kommet hjem fra en dejlig ferie i Berlin. Det er 25 år siden, vi sidst var der. Det vil sige før murens fald. Dengang rejste vi altid rundt med vores to små Schuco bamser. De var også med i Berlin. Vi boede i Vestberlin, men én dag tog vi til Østberlin. Vi tog S-toget til Friedrichstrasse banegård. Før de lukkede os ind, blev vi grundigt kontrolleret af en flok meget humorforladte personager. Vi kom til en disk med en stramtandet dame. Hun gjorde tegn til Kirsten om at åbne tasken. Jeg blev vinket videre ud af døren til "den anden side", så det der fulgte, har jeg kun fra Kirsten og "Lille Bamse". Det var vinter, så bamsen havde halstørklæde og hue på. Så var det, at "Lille Bamse" blev kropsvisiteret. Uden at fortrække en mine tog damen bamsen op af tasken og tog hans hue af og undersøgte den for - ja hvad? Microfilm?
Vi havde også haft bamserne med til London, hvor taskerne altid blev undersøgt ved museumsbesøg osv. Dengang var der mange bomber derovre. Bamserne blev tit observeret. Ved én lejlighed udbrød vagten med stor begejstring ved synet af min lille "Brune Bamse": "Oh, a little babybear!" Hvilken kontrast til "hunulven Ilse"!
Selvfølgelig skulle "Lille Bamse" med til Berlin igen, og den minderige station var jo ganske ukendelig. Her holder jeg ham på perronen. Selv om Kirsten påstår, at han er en meget modig bamse, tror jeg, at det fik løst op for nogle gamle traumer.

lørdag den 1. august 2009

På safari

Disse ting er desværre ikke mine, men motivet på et af de postkort, jeg købte i Malmø. Jeg købte både et til at sende og et til at beholde af dette her. Ud over, at jeg ville ønske, at legetøjet var mit, især bamserne, som umiskendeligt er gamle Steiff-miniaturer, ville jeg også godt have taget fotoet. Det har hollænderen Mirja de Vries gjort. se hendes hjemmeside her.

Jeg burde da vist have haft "transport" som etiket!