tirsdag den 22. november 2011

Englebasser

Jeg så, at Irene havde en nisse på sin blog i går, så jeg kan vel også godt bringe de første engle? Der er trods alt kun en måned til jul.
Englene er juleudsmykningen på Sabro Bibliotek.

lørdag den 19. november 2011

Fest i Cabribien


"Nej, hvor er de grimme!", udbrød min kollega, da hun så de caribiske dukker, som jeg netop havde købt i genbrugsbutikken for en tier. Det viste sig, at hendes bedstemor i hendes barndom lavdede en masse, der lignede. Så dem havde hun fået nok af! Jeg synes de er festlige.
Min nevø rejser i dag (tror jeg nok) til Caribien i 3 måneder. Han skal på højskole på de Dansk Vestindiske Øer. Derfor skal dukkerne sættes på min blog i dag som en hilsen til ham. Så hvis du læser dette: Hav en god tur Peter!

onsdag den 16. november 2011

Bamser i glas

Det er vist moderne at putte alt muligt andet i glas end mad. Så hvorfor ikke bamser? Kort efter at jeg tog dette billede, var der til min ærgelse glas med ting i på forsiden af vores fagblad Perspektiv - ups: det er et MAGASIN - så det er nok ved at være slut med den mode.
De små søde glas købte vi på en café i Viborg i sommer.

tirsdag den 15. november 2011

Mere arkitektur

Det her nydelige lille dukkehus var udstillet i samme vindue som hotelværelserne. Måske er det bare et fritidshus eller et hjørne af hotellet, men godt ser det da ud.

lørdag den 12. november 2011

Moderne hotelværelse

Hvem der lige har inspireret til dette værelse, ved jeg ikke. Jeg går ud fra, at det er nogle arkitektstuderende der har moret sig.

fredag den 11. november 2011

Kahlo-hotelværelse

Da jeg så de små værelsesmodeller på skolen, kom jeg i tanker om nogle modeller, som vi så i et vindue i Göteborg i sommer. Det var lige før vi skulle med færgen, så jeg skynte mig at tage nogle fotos. To af modellerne var forslag til indretning af hotelværelser. I dag er det et Frieda Kahlo-inspireret værelse med altan.

torsdag den 10. november 2011

Mit værelse #3

Endelig har vi fået vores PC til at virke. Den var nemlig i virkeligheden ikke særlig syg, men nu har den da fået lidt flere RAM. Så efter 20 dages pause fortsætter serien med ønskeværelser udstillet på Sabro Korsvejskolen. Noget jeg har til fælles med alle børnenes ønsker er, at der slet ikke er noget ROD. Det ville jeg ønske også gjaldt for mit værelse. Men jeg har alt for mange ting!

tirsdag den 8. november 2011

Tykmavet Matrjoska

Ja, nu er der endnu en souvenir på denne blog, men de er jo ofte så små og søde. Her er det Elsebeths Matrjoska fra Ukraine. Den er usædvanlig tykmavet, og den mindste dukke er usædvanlig lille.

mandag den 7. november 2011

Terracotta-soldater

Endnu en dejlig weekend er kommet og gået. Vi tilbragte den i Augustenborg med gamle venner. Elsebeth, som vi boede hos, har rejst i det meste af verden, og hun har altid en lille ting eller to med hjem.
Forrige år var hun i Kina og havde købt to små lersoltater. De er kopier af de store soldater i den kæmpestore kejsergrav i Xian, hvor man har fundet en hel hær - i terracotta. Og jo, der har før været noget lignende på bloggen før. Men de er så fine. Disse her måler 12 cm i højden.

torsdag den 3. november 2011

Uhyggen slut

I dag skal jeg til Risskov og hente mine små bamser hjem. Nu har de spøgt længe nok derude. Da de kom derud, var det nærmest sommer, og jeg gik i stumpbukser og sandaler. Nu præcis en måned efter er det regn og efterår, og jeg har tænkt mig at gå i støvler og vinterfrakke!

onsdag den 2. november 2011

Souvenir fra Harzen

Det lille billede her er en helt anden slags souvenir end sandbilledet. Min mor købte det, da vi var i Harzen for mange år siden. Nu har jeg lige arvet det efter hende. Man kan sige, at det er en dobbelt souvenir. Kuglepennen viser størrelsen.

tirsdag den 1. november 2011

SandArt

At en sandart er en yderst velsmagende ferskvandsfisk, lærte jeg allerede for mange år siden på en ferie i Småland. Men det er også navnet på nogle små billeder, som Kristen Sørensen har lavet med sand fra Fanø. Jeg fandt dette (og en masse lignende) i Fanø Strandgalleri i Rindby. Billedet måler 10 x 10 cm.