onsdag den 31. oktober 2007

HAPPY HALLOWEEN

Fra udstillingen i Åby i 2006.

Astrid Lindgren 100 år

Nu nærmer den 14. november sig jo med raske skridt.
Jeg har stjålet lidt layout (se mine links) og lavet en plakat. Hvis nogen er interesseret, kan jeg sende den som ppt-fil.

tirsdag den 30. oktober 2007

Antikke glas

Ud over at samle på bamser i miniature, samler jeg også på gamle glas til dukkehuset. Jeg har en idé om engang at lave en miniature-antikvitetsbutik. De her glas har jeg købt på en eller anden antikmesse, tror jeg nok.

søndag den 28. oktober 2007

Dukkehuse i Flensborg

Vi har været på tur til Flensborg. Jeg havde spottet, at der var en dukkehusudstilling på Museumsberg, og vi skulle alligevel også have gjort nogle indkøb dernede. Det var en rigtig flot udstilling med huse fra 1850 - 1980. Især husene fra 1950'erne var meget interessante. Ifølge museets hjemmeside stammer de fleste af dem og deres indbo fra DDR. De var uhyre tidstypiske, og afspejler datidens drømme om en smart bolig. På billedet er det dog en af købmandsbutikkerne.

lørdag den 27. oktober 2007

International Bamsedag

Nu er det ret sent, men alligevel skal bamsedagen da markeres på min blog. Billedet af de tre små bamser er taget af Kirsten (Kaae), og har vundet indtil flere konkurrencer på Flickr. I en kommentar bemærker en amerikaner, hvor morsomt det er, at Teddy Roosevelt pryder den lille æskes låg. Vi har aldrig vidst, hvem manden var. Ret dumt, for vi vidste jo godt at denne præsident gav navn til alverdens Teddy Bears, og at bamsedagen netop fejres på hans fødselsdag. Den største af bamserne er Kirstens, og han ankom i æsken. En dag i sommeren 2005, hvor vi sad og så Tour de France, erklærede han at han hed Lance! Ellers ikke én af vores favoritter, men det var ikke til diskussion. De to andre bjørne er mine. Den lille brune er engelske Adam, og den lille panda er Fulusoxi, som betyder lykke, rigdom og langt liv på kinesisk ifølge den amerikanske bamsemager. Billedet er taget i en svensk campinghytte.

torsdag den 25. oktober 2007

Hitty - en kultfigur

Da jeg gjorde Jytte opmærksom på, hvad jeg skrev på bloggen i går, kom vi til at snakke om en anden af vore yndlingsbøger fra "gamle dage", nemlig "Hitty : de første hundrede år af hendes liv" af Rachel Field. Den handler om en meget charmerende, håndlavet dukke af bjergrøn og alle de tildragelser, hun kommer ud for. Dukken er godt 6 tommer stor, hvilket er 15-16 centimeter. Jeg bestemte mig for at finde et billede til min blog og Googlede den kære Hitty. Stor var min og Jyttes forbavselse, da det viste sig, at vi langtfra var de eneste beundrere af Hitty, Nej, hun har nærmest kultstatus i USA, og flere hjemmesider handler om hende. Til vores overraskelse fandt jeg også ud af, at Hitty eksisterer i virkeligheden, og ejes af forfatteren. Tjek et par af siderne:
Julie Old Crow studios (med Real Hitty påklædningsdukke lidt nede på siden)

onsdag den 24. oktober 2007

Frøken Lykke og Frøken Blomst

Da jeg var en meget ung børnebibliotekar læste jeg denne bog om to japanske dukker, der havner hos en lille pige i England. Hun går i gang med at bygge et japansk dukkehus til dem. Jeg tror at denne bog faktisk har inspireret mig til altid at være på udkig efter ting, som kan bruges som miniature. F.eks. bruger hun et penalhus som jalousiskab, og to æggebægere bliver til blomsterkrukker.
Jeg var også meget imponeret af, at hun købte 4 små thestel for at få fat i 4 theskåle alias de 4 sukkerskåle. Alle kopperne, flødekanderne og 3 af thepotterne skal hun ikke bruge! Bag i bogen er der anvisning på, hvordan huset skal bygges.

Bestil bogen her

tirsdag den 23. oktober 2007

Skovtur

I dag byder bamserne på en skovtur i det dejlige efterårsvejr. Billedet stammer fra sidste års udstilling på Åby Bibliotek.
I formiddag kom det grønne skab, som jeg havde købt på Ebay til Pippi.

mandag den 22. oktober 2007

Villa Villekulla

Måske kunne I snart tænke jer at se den Villa Villekulla, som vi har købt i Åby? Så er den her.
Det er Micki, som har lavet den og de tilhørende figurer. De kan bl. a. købes i Toys'r'us og Salling.

søndag den 21. oktober 2007

Små ting i Villa Villekulla-farver



Så blev der malet lidt hylder og andet til Pippi

Søndag på museet

Sådan en dejlig oktobersøndag egner sig jo fint til en lille udflugt og måske en tur på museum. Desværre holder Bjørnholt lukket i dag, så I må nøjes med en digital udstilling.
På denne etage findes le Corbusiers Grand Comfort Armchair og Chaise Longue, Isamu Noguchis skulpturelle sofabord (med løstliggende glasplade!) og Pantons berømte s-stol. Begge skulle have stået på platformen, men der skulle åbenbart være plads til familiens medbragte vin og glas.

fredag den 19. oktober 2007

Endnu et billede behandlet af Kirsten

I får lige endnu et billede fra museet. En Bocca sofa, Ball Chair, Marshmallow sofa og Platform Bench. Kataloget ser ud til at være ret kedeligt. Marshmallow sofaen hed oprindelig "Love Seat".

Kirsten ku' næsten trylle

Se lige hvilken forskel! Men Kirsten har altså også gået på kursus.

torsdag den 18. oktober 2007

Dårlige billeder!

De fotos, jeg tog af bamserne på museum i Risskov, er vist ikke meget bevendt. Så skal Kirsten da vist kunne trylle med Photoshop! Jeg kan i hvert fald ikke få dem til at se ud af noget. De skulle ellers have været sendt til min Flickr-konto, men det dur de ikke til! De må nok tages om, men forhåbentlig går bamserne da heller ingen steder, før jeg fjerner dem. Her er alligevel lidt råhygge på chaise longuen. Bagvæggen skulle have været hvid. Det går ikke så godt for tiden, hvad?

Liden-skab

Ville det her skab ikke bare passe godt i Villa Villekulla? Det var til salg på qxl - men jeg fik det ikke! Der var en anden, der var lige så opsat, og min grænse blev altså nået først. SUK! Det er en helt videnskab at handle på online-auktioner. På qxl udsættes sluttidspunktet 5 min, hvis man byder indenfor de sidste 5 min, og sådan kan man blive ved indtil én giver op. På Ebay gælder det om at byde så sent, at ens modstandere ikke kan nå at byde over. Men så kan man måske heller ikke selv nå at byde igen, hvis det bliver nødvendigt. Det kræver is i maven. Og nogen gange strejker ens computer. Nå, man kan ikke få alt. Der er altid en ny auktion. Men det skab var nu sødt!!!

tirsdag den 16. oktober 2007

Udstilling på plads

Så er Bjørnholt Design Museum på plads på Risskov Bibliotek.
Her er et af billederne, som jeg tog, men det trænger meget til en gang Photoshop.
Det er en Nelson-Bench, Jakob sidder på.

RSS

Jeg havde nær ikke fået skrevet i min blog i dag, fordi jeg havde travlt med RSS-feeds. Og nu er i dag nærmest i morgen. Jeg har fået abonneret på Kirstens blog, alle nye Schuco-bamser på Ebay og alle dukkehuse på Qxl. Jeg ville egentlig have mere end kun husene, men det kunne jeg ikke finde ud af! Man kan bl.a. købe Den lille Café. Næste bud er 120 kr. Til en Bogcafé måske?
I morgen åbner udstillingen på Bjørnholt Design Museeum, og det glæder jeg mig til.

søndag den 14. oktober 2007

Dukkehusbyen

Alfedronningen Titanias slot stod tidligere i Legoland sammen med en større samling af hovedsagelig danske dukkehuse. Da amerikanerne købte parken solgte de ud af arvesølvet på en stor auktion i USA.
Sådan går det heldigvis ikke med Nationalmussets samling. De har en hel dukkehusby, hvor man dels kan gå i en dukkegade, hvor det skiftevis er dag og aften, dels kan man gå bag om husene og se ind i stuerne. Det er en meget flot udstilling.
Huset på billedet er et af husene i byen, men det eneste af "Enestående National Betydning". Det hedder "De tre Søstre" og har efter sigende tilhørt Christian IX's døtre Alexandra. Dagmar og Thyra.

lørdag den 13. oktober 2007

Miniseet i Mariager


Man behøver ikke tage helt til Amsterdam for at se dukkehuse på museum. Man kan nøjes med at køre til Mariager. Husene er ganske vist ikke så gamle, men samlingens perle, en model af herregården Gl. Estrup, har jo et endnu ældre forbillede.
Slottet er i målestok 1:12 og fuldt møbleret.

Jeg fandt netop nu ud af, at miniseet er flyttet fra Auning, hvor herregården også ligger. Så det nye sted har jeg ikke besøgt (endnu!)

fredag den 12. oktober 2007

Fruens dukkeskab


I albummet fra Amsterdam fandt jeg også dette postkort. Det forestiller Petronella Dunois-dukkehuset, som står på Rijksmuseet. Det er ikke beregnet til at lege med, men var et idealbillede af et veludstyret borgerhjem. Det er ikke noget egentligt hus, men udstillingvindue for en række fremragende miniaturer. Nogle af malerierne i den slags skabe, er faktisk originale kunstværker. Huset her er fra 1600-tallet.

torsdag den 11. oktober 2007

Schröderhuis

Da jeg ville finde et postkort med Piet Mondrian-motiv til at hænge på museets væg, fandt jeg noget helt andet. Jeg bladede i albummet fra turen til Amsterdam 1985. Hvor ser vi unge ud deri, og hårfarven er også en ganske anden! Det jeg fandt var et postkort med en model af Gerrit Rietvelds Schröderhuis fra 1924.
Det hus gad jeg godt have som dukkehus, men målestokken var nu ikke "rigtig". Modellen måler 44 x 72 x 49 cm og befinder sig på Stedelijk Museum.
Se det rigtige Schröderhuis her

onsdag den 10. oktober 2007

Design møbler i 1:12

Hvis nogen skulle undre sig over, hvad det er, der udstilles på Bjørnholt Design Museum, så skal de ikke længere svæve i uvidenhed. Det drejer sig om miniaturemodeller i plastic af kendte design-møbler. 1:12 er den mest normale målestok i dukkehus- og miniatureverdenen, så det er disse møbler også. Arkitekter bruger normalt 1:10.
Møblerne er fabrikeret i Japan, og de er særdeles fint lavet.Bortset fra en enkelt, som er købt på Statens Museum for kunst, har jeg købt mine i Hong Kong og Singapore via Ebay.
Nogle af dem har jeg dog set til salg på torvet på Ingerslevs Plads - til ublu priser!

tirsdag den 9. oktober 2007

Bamser på design museum


I formiddag har jeg lagt sidte hånd på kataloget til udstillingen på Risskov Bibliotek.
Forordet lyder:
Vi byder velkommen til denne enestående udstilling af nogle af perlerne fra det tyvende århundredes møbelkunst.
Vi ønsker alle god fornøjelse!
Teddy Bearlison
Museumsdirektør
VI GØR OPMÆRKSOM PÅ, AT DE UDSTILLEDE GENSTANDE IKKE MÅ BERØRES!
Men prøv lige at fortælle en flok nysgerrige minibamser det!
Vidste I ikke, at Andy Warhol havde portætteret Teddy Bearlison?
Nu må jeg gøre mig klar til at gå på posthuset for at hente noget til Åby Biblioteks novemberudstilling: Pippi Langstrømpes taske til guldpenge.

mandag den 8. oktober 2007

På vej mod Skatteøen


Hvilken skæbne venter ikke denne sørøver med klap for øjet?
Så tæt på skatten og dog...
Den tidligere skattejæger er nu skelet og i baggrunden venter den vilde!

søndag den 7. oktober 2007

Planken ud


Jeg er næsten altid på udkig efter noget til mine projekter. F.eks. gik vi tur ved Brabrand sø i dag. Med hjem kom en tyk gren, som jeg har visse planer med.
Planken er ikke en oprindelig del af skibet. Jeg mente, at en malerpind ville illudere udmærket, hvis den blev skåret lidt til.
Ekspeditricen i malerforretningen gloede dog lidt, da jeg bad om at få den pind jeg lige havde tigget, byttet til en anden farvenuance! Så Dyrup har egentlig sponseret planken!
Kollegerne i Åby havde vældig ondt af den lille fyr på planken. Især med alle de hajer i farvandet.
Det var kun en ringe trøst, at den lille skibsdreng sidder klar i rigningen med en redningskrans.
Og hans hænder er jo også bundne. Resten af staklens familie er bundet til masten.
Nå, nu bliver det spændende med den nye opgave i morgen.

lørdag den 6. oktober 2007

Støt brysterne


Irene skriver på sin blog, at der i hele oktober er særlig fokus på brystkræft.
Og hvad har den lille Grisling så med det at gøre?
Jo, han er ret lyserød, og han deltager på en side på Flickr, hvor der kun må være pink billeder.
Yahoo giver en dollar for hvert foto på siden til bekæmpelsen af brysykræft - op til 50.000 dollars.

fredag den 5. oktober 2007

Skatteøen


Hvis der er nogen, der ikke ved det, så er oktober jo en ganske særlig måned for bamser. I alt fald her i Norden. I alt fald i biblioteksverdenen.
For 27. oktober er udnævnt til International Bamsedag af PR-foreningen for nordiske biblioteker. I år fejres den for 10. gang.
Det har givet mig anledning til at lufte nogen af mine minibamser i bibliotekernes montrer, hvor de optræder i diverse tableauer.
I år har vi i Åby en flok sørøverbamser på besøg. Ovenfor ses Skatteøen. Følg med de næste dage.

torsdag den 4. oktober 2007

Titanias Palads

I sommerferien var vi også på Egeskov Slot på Fyn.
Væsentligste grund var, at jeg skulle se et af verdens flotteste dukkehuse, Titanias Palads.

Se mere på TV2/Fyn

Læs indlæg i Fyens Stiftstidende


onsdag den 3. oktober 2007

Cowboys


Da vi i august var på Skagens Bamsemuseum (igen), havde de bl.a. dette tableau i gårdhaven.
Her er både neger, indianer, blondine og en revolversvingende cowboy. En hund og spejlæg over bålet mangler heller ikke.
Det er en dansk bamsemager fra Djursland, der har lavet det hele.
( I øvrigt kan Århus Kommunes Feriefonds hus nr. 27 i Ålbæk varmt anbefales).

tirsdag den 2. oktober 2007

Schucos

Mens vi venter på nye opgaver (og jeg er IKKE tyvstartet!), kan I kigge lidt på vores to første mini-bamser, Lille Bamse og Brune Bamse. Og ja, de ligner dem fra Ingrid og Lillebror.

De er over 30 år gamle, og har været med rundt i Europa. Lille Bamse har endog været kropsvisiteret i Øst-Berlin af en stramtandet dame i uniform!!!

mandag den 1. oktober 2007

Mini-tankeren er i søen


Hej alle mine mange besøgere
Er i klar til en guided tour i min(e) mini-tanker?
Så hæng på de næste uger!


Her er en smagsprøve