onsdag den 31. oktober 2012

God allehelgens-aften!

Eller Happy Halloween, som det hedder nu omstunder. De små bamser stammer fra Australien, hvor man selvfølgelig også fejrer den uhyggelige aften.


De er alle Omi's Bears syet af Marianne Wagner. Bagest er det Cedric og Barney, foran er det Sunny, Jack og Bert. De er nogen af de finest syede bamser, vi overhovedet ejer.

tirsdag den 30. oktober 2012

Bliver det lidt for latrinært?


I søndags besøgte vi hobbymessen "Kreative dage" i Fredericia. Den var så stor, at selv om vi var der fra de åbnede til de lukkede, så nåede vi alligevel ikke det hele.
Der var en masse garn, klip, syning, pil osv. Foreningen "Danske Modelbyggere" havde også en stand. Der var mest biler, tanks og den slags, men på hjørnet stod dette lille hjertehus. Det viste sig at holde vinterpause fra Fredericia Miniby. Som alle andre minibyer er den bygget i 1:10.

mandag den 29. oktober 2012

Julemandens værksted

Godt nok er det da helt klart alt for tidligt til juleting, men de sniger sig ind alligevel. Vi blev jo nødt til at købe juleting i Flensborg, hvis vejrliget skulle forhindre os i at komme derned igen inden jul. Vi har købt julestoller, og julemandens bil er nu i garage her på matriklen.


På messen i Ridehuset købte jeg også julemandens værksted, og det er da i hvert fald på høje tid at begynde med gaverne! Og der kan være en del gaver indeni!


Hvis man dreger på håndtaget foran spiller bilen "Oh Tannenbaum". Indeni var der honningkager.

lørdag den 27. oktober 2012

Luxuriøst das

I går var vi til Kunsthåndværk, Kitsch og Genbrug i Ridehuset. Jeg synes, at der plejer at være mere, men det mente Kirsten nu ikke. Disse ting i raku mener jeg ikke, at jeg før har set. Det er Pia Vetche, der har kreeret dem. Hun havde endnu hverken visitkort eller hjemmeside, men det sidste er på vej. Hendes adresse, som altså ikke virker endnu, bliver www.vetcheraku.dk.
Jeg købte ikke et lokum til bamserne, størrelsen på den største var ellers helt rigtig. Men lidt kom der da med hjem. Se hvad, de nærmeste dage.

tirsdag den 23. oktober 2012

Min lille ledsager

Da vi sidst var i Flensborg opdagede vi en sjov fairtrade-butik nede i den ende af Grosse Strasse, hvor vi ikke kommer så tit. De havde masser af kaffe og en hel masse sjove varer fra Afrika. Kirsten faldt for et par øreringe af strudseæg, og vi købte begge to en af de små dukker. Det er også samtidig en broche. Dukken er en lille makot, som kan følge dig overalt og hjælpe dig. Og det er jo godt at have en ven lige ved hånden.
Butikken hedder Contigo.

fredag den 19. oktober 2012

Kåltid

Jeg kan godt lide alle slags kål: hvidkål, rødkål spidskål rosenkål - det hele! Prøv f.eks. at riste et halvt snittet spidskål let sammen med nogen svampe. Uhm! Vi får ret tit hvidkål på en eller anden måde. Karrykål er vist den foretrukne opskrift. Og rosenkål vil jeg gladeligt stå og ordne for deres delikate smag.


Og så er de jo så søde. Her illuderer de hvidkål sammen med to bamser som er 9 og 10 cm høje. Det er Remi fra The Old Post Office og Bengi fra Lanie Bears.

søndag den 14. oktober 2012

Kom bare an Felix Flyverdragt


Felix er ikke den eneste frygtløse i luften. (Hvis kan altså kommer i luften!) Hvad siger man for eksempel til denne seje pilot? Han fløj rundt i et butiksvindue i Flensborg.
I Tyskland kan man få de utroligste ting i chokolade. Vist især ved juletid. Denne samling flyvere er skudt i Karstadt. (Dog ikke skudt ned!)

torsdag den 11. oktober 2012

Årets første juleindlæg!

Hvor er det herligt, at man bare kan tage bilen og suse til Flensborg på en ganske almindelig onsdag. Det gjorde vi i går. Og selvfølgelig har tyskerne da fundet de første juleting frem! I CittiParks supermarked var der flere reoler nisser, julemænd og engle. På hovedstrøget spottede jeg disse allerede vinterlige fuglehuse. Om de kan bruges af fugle er dog vist tvivlsomt.

tirsdag den 9. oktober 2012

Dukkehusenes beboere

Der var glas for alle husene på Børglum Kloster, så det var svært at fotografere. Men billedet med dukkerne i sovevætrelset synes jeg næsten er blevet helt spændende på grund af genskæret. Dukkerne i disse huse ser mere originale ud end dem i Kerteminde-huset.

mandag den 8. oktober 2012

Hyggelig bindingsværk

Der var brugt megen fantasi og fingerfærdighed, da de udstillede dukkehuse på Børglum Kloster blev bygget. Husene var vidt forskellige og flotte på hver sin måde.
OBS: Jeg har byttet om på interiørerne, så de passer til husene. Det nye foto er altså i indlægget fra i går.

søndag den 7. oktober 2012

Legetøj på Børglum Kloster

Da vi var i Skallerup besøgte vi Børglum Kloster, hvor vi aldrig har været før. Det var noget af en skuffelse. Det hele var ved at gå op i julekalender og kulisser.
Til gengæld var der et rigtig fint legetøjsmuseum med mange dukkehuse.

lørdag den 6. oktober 2012

Toværelses lejlighed

På dukkemessen, som vi var til i juni måned - vistnok på min sidste arbejdslørdag - kunne vi have købt en fin gammel dukkestue. Jeg nøjedes med at tage fotos. Er det mønstrede tapet ikke flot. Se også her, hvor lejlighedens stue kan ses.

fredag den 5. oktober 2012

Mere fra Lysses og Pufs hus

Her er et par fotos mere fra det Larsen'ske dukkehus i Kerteminde. Sjovt at se, at Technos emaljerede ting står i stort set alle gamle dukkekøkkener. Her i meget slidt udgave. Dukkernes ser ud til at være noget nyere end huset og møblerne.

onsdag den 3. oktober 2012

Sommerens dukkehuse

Det er altid interessant for mig at støde på gamle dukkehuse, og i sommerens løb er det blevet til en del. For det meste er det sikkert piger, som har ejet husene, men ikke altid. I Johannes Larsens hus i Kerteminde kan man se de to sønners legeværelse med alt det gamle legetøj. Her står også Puf og Lysses dukkehus. Kirsten har taget billedet.