tirsdag den 30. marts 2010

I Mexico


Det sidste årstid eller mere har jeg opholdt mig rigtig meget i Latinamerika - i litteraturen altså! Jeg har haft en bogcafé, som mest handlede om de gamle kulturer i Peru og Mexico. Nu har jeg holdt det sidste foredrag og den sidste bog er læst færdig. Så må det være tid til en lille ferie i Mexico. I hvert fald i miniaturens verden. Husets skaber Kirsten har selv bragt keramikken med hjem fra Mexico. Jeg så det på Lystrup Miniature Mødesteds udstilling sidste sommer.

mandag den 22. marts 2010

Stuen


Stuen i mit dukkehus er kombineret spisestue og dagligstue. Dukkefar ligger på chaiselongen - måske hører han radio. Radioen er en senere tilføjelse, som jeg hat købt på antikmarked. Dukkerne er købt hos vores lokale købmand. Der sad en hel flok ens dukker med forskelligt tøj på en pap-plade, og så var det bare at vælge. Jeg gik ikke så meget op i beboerne, både far og mor er den slags dukke. Så syede jeg blot et par bukser af ternet stof til far'en, og så havde den dukke skiftet køn.
Der var ikke el i mit hus, men lampen i hjørnet havde en lille lommelygtepære, som via en ledning kunne forbindes med et fladt batteri ved hjælp at to parpirclips!

onsdag den 17. marts 2010

Det gamle hus

Sådan ser mit dukkehus ud udefra. Overetagen er lukket med en klap, som meget praktisk kan hvile på skorstenen, når den er åben. Åbningen ind til stue og soveværelse kan ikke lukkes. Tapetet har taget lidt skade og fået pletter fra de rustne søm efter flere års ophold i en vinterkold skunk. Det store blomstervindue var meget moderne. moderne moderne moderne moderne moderne.

tirsdag den 16. marts 2010

Soveværelset

Her et kig ind i mit dukkehus' soveværelse.
Alle skabe og skuffer kan åbnes.
Sengetøjet har jeg selv syet. Dynerne blev vasket ved en større hovedrengøring for nogle år siden, ellers havde de ikke været så hvide. Puderne er stadig en anelse jordslåede. Jeg syede små monogrammer og blomster på puderne. Dukkefar og dukkemor hedder Bo og Charlotte Mørk - rigtige ugeblads-roman-navne.

mandag den 15. marts 2010

Fødselsdagsbamse

Et besøg i Hamborg går naturligvis forbi Stofftiergarten på banegården. Og når det så er ens fødselsdag må en lille ny bamse jo med hjem. Det blev Wilhelm her, og også han er en Teddy Hermann. Han er en af 500 Wilhelm'er. Han er hele 11 cm høj og er designet af Heike Boam, som vi allerede har stftet bekendtskab med for flere år siden. Dækkeservietterne, han sidder på, er en gave fra min kollega Lone. I rigtige "Dorthe-farver", som hun udtrykte det. Hun har selv lavet det fine patchwork.

lørdag den 13. marts 2010

Kolonialhandel

I krydderimuseet Spicy's i Hamborg var denne kolonialhandel fra 1930'erne udstillet. Den så ud til at være i målestok 1:12 og ikke den noget større størrelse, som dukkebutikker ofte er. Der har helt sikkert også været masser af krydderier i sådan en butik: kanel, kardemomme, karry, paprika, tørret peber, sennepsfrø, ingefær, sort peber. Det er i hvert fald dem, der var gængse da jeg var barn 20 år senere, og dem havde købmanden i vores landsby naturligvis på hylden. De fleste i de karakteristiske gule og røde Rena-dåser. Dem havde museet også et par stykker af.

tirsdag den 9. marts 2010

Heksegryde

Hekse har det med at dukke op overalt - tænk bare på de svenske påskehekse. Denne så vi i krydderimuseet Spicy's. Selvfølgelig havde det også til huse i Hamborgs Speicherstadt. Med i entré-prisen var et brev sort peber. Vi købte yderligere et marokkansk blandinskrydderi, men ikke heksekrydderiet her.
Se Spicy's hjemmeside her

mandag den 8. marts 2010

Die Dachbodenbande

I Hamborgs Speicherstadt kom vi tilfældigt forbi et legetøjsmuseum. Det lå helt oppe under taget - deraf navnet i overskriften. Det viste sig at være et spøjst sted. Tingene var arranget som på et pulterkammer, og der var meget andet end legetøj iblandt. Her var der tale om et rigtigt loft. Indehaveren var også en oplevelse. Bare den måde han pakkede vores indkøb ind på! Meget omhyggeligt og meget langsomt.
Han forhandlede bl.a. emaljeskilte som det til højre. Dem købte vi nu ikke nogen af, men vi sikrede os plakaten ovenfor.
Stedets hjemmeside står næsten i skærende kontrast til stedet selv.

søndag den 7. marts 2010

Kafferisteriet

Det er alt for længe siden, jeg har fået skrevet noget her på bloggen, men den sidste ugestid har været ret pakket. I onsdag fejrede Kirsten og jeg min 60 års fødselsdag med en tur til Hamborg. Vi tog straks til Speicherstadt og fandt vores første mål: Kafferisteriet. Der serveredes kaffe og bagværk. I kagedisken var der denne lille udstilling. Bilen var ikke til at stå for, og guldsmykkerne viste hen imod torsdagen bogcafé med titlen "Kongeriger af guld og jade". Dens emne var først og fremmest gamle amerikanske kulturer.
Se kafferisteriets hjemmeside her