lørdag den 30. juni 2012

Blomsterballet

Der er kun to uger og en del ferie tilbage, før jeg går på efterløn. Jeg har haft travlt med at rydde op og nå det sidste, før jeg forlader biblioteket. I sidste øjeblik genbrugte jeg nogle af tableauerne fra H C Andersen-året i vores nye montrer i børneafdelingen på Åby Bibliotek. Mine små udstillinger er noget af det, jeg vil savne allermest i mit otium. Men jeg har nu også tænkt mig, at jeg godt kan fortsætte med at udstille bamser m.m, selv om jeg ikke arbejder.
Jeg havde tænkt mig at kassere de små blomster-folk fra Den lille Idas blomster. Men jeg nænnede det alligevel ikke. Ikke endnu.

Find eventyret i linkspanelet.

fredag den 29. juni 2012

Seje sild og cool fyr



Ikke alle dukker i boderne på dukkedagen var gamle. De her smarte tøser og den tjekkede beundrer var der også i deres eget hus.

Sjov rodekasse

Det er ikke let at overskue, hvad denne maleriske rodekasse egentlig indeholder, men den ser absolut ud til at være værd at undersøge. Vi så den på dukkedagen, men vi nøjedes med at kigge forsigtigt.

mandag den 18. juni 2012

Dukkeindkøb

På fotoet herover ses de indkøb vi gjorde i lørdags til dukkedagen. Den mutte baby i den fine grå strikkede kjole er Kirstens nye dukke. De små sakse er bevægelige, og låget kan tages af den lille kurv. Dukken i den hvide kjole er ikke ny. Det er kun kjolen. Dukken er hende, der før var iklædt en klodset blondekjole. Det var uretfærdigt, at kun hendes søster havde en fin kjole som denne.
Dukkestuen herunder købte jeg ikke!



søndag den 17. juni 2012

Kassevis af dukker

Vi fik en SMS fra vores veninde Annett, at der var bamse og dukkedag i Langelandsgade lørdag 16. juni. Det kunne vi lige nå, efter at jeg havde været på arbejde. Det gik nu aldrig op for mig, hvem der afholdt arrangementet, men det var rigtig sjovt.
Der var nu ikke mange bamser, men til gengæld rigtig mange små dukker. Ja, faktisk kassevis af dem! En kom også med hjem - og det var Kirsten der købte den!
Til gengæld var det mere mig, der havde pungen fremme, da vi i dag var til strikkefestival  - Grib garnet -i Silkeborg.


lørdag den 9. juni 2012

Fanøskib

Jeg har noget med modelskibe, men sjældent har jeg set et i så idylliske omgivelser som her! Det er et vindue på Fanø, og jeg topg det i september, da vi var på strikkefestival derovre. Jeg er nu endelig ved at få set på mine fotos og lagt dem på Flickr.

torsdag den 7. juni 2012

Den nye sofa


Den ægte vare i 1:1
På en miniature-messe hørte jeg engang en dukkehus-møbel-snedker udtale, at han var grundig træt af "alt det victorianske pis". Selv lavede han danske moderne møbelklassikere. Utrolig flotte og meget nøjagtige møbler. Helt så perfekt er min nye tremmesofa ikke, men den ligner da en Børge Mogensen en hel del. Det er de to nye bamser - Mia og Nickel - der har taget plads i den.