mandag den 25. oktober 2010

Hvor køber du det alt sammen?

Når jeg laver udstilling med mine bamser og miniting er det oftest stillede spørgsmål: Hvor køber du det?
Til det må jeg svare meget svævende: Lidt rundt omkring!
Der findes kun få miniaturebutikker her i landet, altså butikker, som kun har miniature. Heldigvis er de og en masse udenlandske butikker på nettet.
Men tit støder man på miniature i butikker, som egentlig handler med noget andet. Her i byen f.eks. en papirhandel, en hobbyforretning og en museumsbutik. Og det meste er standardvarer, som ikke er så sjove. Så har Netto jo en gamg imellem meget billige miniatureting. Men så skal man være på tæerne. Folk køber og sælger videre på nettet.
Det gælder bare om at have øjnene med sig. I vores sommerferie besøgte jeg hele to butikker i Ribe, som var leveringsdygtige i lidt af hvert, bl.a. miniature. På torvet ligger Biti, som jeg godt kendte fra tidligere. Der købte jeg bl.a. den lille tallerken, hvor det vistnok er en kat, børnene sidder med.
Bag den gamle arrest ligger Rykind, og de har flotte ting, bl.a. julepynt, til dulkkehusene. Der fik jeg den fine glasvase.
Da vi senere på sommeren besøgte Gammel Rye Antik, fandt jeg også et dukkehushjørne.
Mærkelig nok, fandt jeg der to helt moderne dukkehusmøbler, nemlig sofabordet og den sorte reol.

onsdag den 20. oktober 2010

Sylfider



I den mystiske butik i Odense befandt sig også en del sylfider.
Drømmer du om de meget elegante, eller er frøsylfiden mere din stil?
Jeg klarer mig uden nogen af delene.

lørdag den 16. oktober 2010

Disney-prinsesser m.m.

Sidste weekend begyndte med en tur til Brandts i Odense. Vi nåede ikke så meget andet, men lige på den anden side af pladsen ligger et rammeri. Det lignede nu mere en souvenirbutik. De havde mange ret mystiske varer. F.eks. nogle Disneyfigurer som dem på billederne. Mon turisterne falder for dem? Lady og Vagabonden er jo vildt romantiske, men man blev nok ikke populær, hvis man kom med dem til et bryllup! Skiltet med Nix Pille kom vi til at overse, vi skulle jo have figurerne til at posere.

fredag den 15. oktober 2010

Vand i haven

Det er jo ret moderne med vand i haven. Vi har skam selv et springvand - i en henkogningskedel!
På stenmessen så jeg denne fine lille have. Den kan man have hele året indendøre, og den var på tilbud. Til trods for, at den ville passe fint til minitingene, lod jeg den stå!

mandag den 11. oktober 2010

Søndags-shopping

Normalt er det ikke muligt at shoppe på søndage. Det gik nu helt fint forrige søndag, hvor vi tog på sten- og smykkemesse i Hasselager. Bare for at kigge - forstås!
Vi kom hjem med en del smykker, gaver, nye perlekæder til bamserne og dette fine skrin, som jo passer fint i min samling. Det er ca. 6½ cm på den lange led. På låget er der, som man ser, en skildpadde i perlemors-intarsia. Spillet i perlemoren må man tænke sig til. Det kan ikke rigtig ses på et foto. Det er Kirsten, der har taget det.