torsdag den 30. juni 2011

Nede i fru Hansens kælder

-kan man ikke købe frikadeller. I hvert fald ikke i den butik, vi besøgte i Skive i pinsen. Men næsten alt andet, var hun leveringsdygtig i. Noget var trendy, noget var antikt, noget var bare gammelt og noget var miniature. Jeg købte disse to almue-vaser til min planlagte antikvitetsbutik. De er ikke spor antikke, men det opdager mine kunder nok ikke. Hvis jeg altså nogensinde får den butik. Jeg har i hvert fald en del varer nu. Det skal være en gammel butik, og nogle af tingene er faktisk også antikke.

onsdag den 29. juni 2011

Hvor er Alice?

Et af kunstværkerne ude ved stranden - eller i dette tilfælde nærmere i skoven - var en gruppe af paddehatte i hvidt, rødt og guld. En af dem stod for sig selv højt oppe på en træstub. Den fik mig til at tænke på Alice i Eventyrland. Når hun spiser af svampene bliver hun enten meget stor eller meget lille. Måske er hun krympet så meget, at hun er usynlig?
Kunstneren er Jean Downes fra Australien.

tirsdag den 28. juni 2011

Skulptur ved havet

I dag fik vi endelig set Sculpture by the Sea. Som alle andre syntes vi, at det var bedre for to år siden. Som Kirsten sagde, havde man fornemmelsen af, at alt kunne bruges. Der var dog lyspunkter.
Jeg fotograferede bl.a. dette værk. Kunstner ukendt!

mandag den 27. juni 2011

Nyt fotoapparat

Jeg fik nyt fotoapparat i lørdags, og jeg har kun lige nået at prøve det. Et af de første billeder tog jeg af det nyeste skrin i min samling - også anskaffet denne weekend. Det gule genskin er ikke apparatets skyld. Der stod en ret gul æske ved siden af. Jeg håber på nogle gode billeder til bloggen i fremtiden.
PS: Mit nye kamera er lilla!

torsdag den 23. juni 2011

Knud flyver til Bloksbjerg

Knud har sat sig godt til rette på kosten bag den søde heks - parat til en god flyvetur. Billedet blev taget for nøjagtig 1 år siden i Blåvand, så jeg ved, at han kommer tilbage igen. Heksen købte jeg i Vadehavscenteret, så vi havde lidt pynt i sommerhuset.

God Sankt Hans aften!

onsdag den 22. juni 2011

Tasmanske djævle?

Nej, overhovedet ikke, men de er godt nok fra Tasmanien. Det er tre godmodige bjørne, der sidder her midt i Australien. Esther Pepper, Aerlinn Bears, har lavet dem. Yderst til venstre er det Kirstens Pudding, i midten min nyeste bamse Glory, og længst til højre er det min Fenn. Esther Peppers mor laver også små bamser med navnet Omi's Bears.

tirsdag den 21. juni 2011

Kineser-soldater

I weekenden var vi til fætter-kusine-sammrnkomst i Kirstens familie. Den blev afholdt i et sommerhus ved Aabebraa. Kirstens kusine har været i Kina, og med hjem havde hun disse to soldater, som nu vogter her i køkken-nichen. Jeg syntes de var så fine, at de må med på bloggen. Den stående er nok ca. 15 cm høj, selv om det er svært at se på fotoet.

mandag den 20. juni 2011

KIMMI junior


Lyder det japansk? Sådan ser det også ud. Kimmidukker og andet tilbehør føres i enhver boghandel. Det er p.t. det, der skal friste alle tweens-piger, og det gør det så også. I Skive var der udsalg, så min niece på 9 år og jeg fik hver en ting. Min er en nøglering, og denne dukke hedder Yazzy. Se den meget kulørte hjemmeside her

søndag den 19. juni 2011

Tag med ud og fisk

Fisketur blev vi dog ikke udsat i pinsen, selv om vi som vanligt var på camping. For os her i huset er det ret nyt, og vi må lige vænne os til det hele. I år var vi dog med på shopping om lørdagen - vi plejer ellers at arbejde - og det er jo lige vores boldgade. I SønderCentret i Skive var der en boghandel, som havde denne søde model af en fiskekutter i udstillingsvinduet.

torsdag den 16. juni 2011

Mekanisk legetøj

"Neej, har du set den søde bog om legetøj?", sagde min kollega, der stod og pakkede reserverede bøger ud på vores lille bibliotek. "Er den ikke til mig?", svarede jeg, og det var den jo. Bogen hedder "Mekanisk Legetøj", og er udgivet af Den Gamle By og Holstebro Museum. Begge steder har de store samlinger. Der var nu ingen robotter i den, selv om de har en kæmpesamling i Holstebro.

I Akimbo i København stod der også en lille robot på en af hylderne, og han råbte næsten på at blive købt. Da jeg havde set ham i aktion var jeg ikke i tvivl. "Han må ikke falde i de forkerte hænder - med den lyd", sagde damen i butikken.
At han ikke er helt driftsikker, og at damen havde ret, ses på videoen!

onsdag den 1. juni 2011

Nyt legetøj

En butik med legetøj lå heldígvis også på vores rute. Jeg benyttede chancen for at købe disse meget low-calorie kager.Tapetet købte jeg hos førnævnte Grønlykke. Bamsen er Shanna fra Bright Bears i Holland. Hun holder meget af te, hun ankom med sin egen tedåse, så kagerne passer jo fint til hende. Legetøjsbutikken hedder Akimbo og ligger i Hyskenstræde.