tirsdag den 31. juli 2012

Ægyptiske arbejdsforhold

I disse tider, hvor fagforenings-medlemsskab ikke mere er en selvfølge for det arbejdende folk, kan man jo lige spekulere lidt over forholdene for denne ægyptiske arbejder, som sørger for korn til sin herre i det hinsides. Eller på tariffen for de travle mænd i værkstedet. Set på Glyptoteket.

fredag den 27. juli 2012

En anden slags totemdyr

Vi er vilde mwed katte her i huset, og de er ret forkælede, men vi ser dem nu ikke som guder. I modsætning til de gamle ægyptere. På Glyptoteket har de en række små fine bronzefigurer, og her er det gudinden Bastet.
Hvis man selv skulle have lyst til en eller anden dyregud, var der mere farverige figurer til salg i museets butik.

onsdag den 25. juli 2012

Ægyptere på sejltur

I København besøgte vi Glyptoteket, hvor vi så de franske mesterværker og den ægyptiske afdeling. Som jeg skrev i et indlæg for 4 år siden er jeg betaget af de små miniaturer, som ægypterne fik med i graven. Denne gang fik jeg taget fotos.
Den elegante båd med den fornemme ægypter drives tydeligvis frem af negre. Uha - det hedder det jo ikke mere! Desværre er jeg vokset op i en tid med meget politisk ukorrekte input. Min første bog var "Lille sorte Sambo", og jeg kunne Elefantens Vuggevise udenad. Så jeg må jo være racist!
Det er aldrig gået op for mig, hvorfor almindelige dagligdags ord pludselig bliver fy-ord. At opfinde eufemismer i en uendelighed ændrer ikke det fjerneste ved folks holdninger. Det bevarer blot focus på, at nogen mener det nedsættende eller opfatter det nedsættende, at man bruger ord som neger.  For mig er en neger et godt gammelt ord for "en person af afrikansk oprindelse syd for Sahara". Og en del lettere.
Og se blot på dette kunstværk fra der gamle Ægypten, hvor smukt sådan et negerhovede kan være!

tirsdag den 24. juli 2012

Yrsas smykke

Jeg har haft ferie i det meste af juli, og alligevel er det blevet til meget få blogindlæg. Det tegner måske ikke så godt for fremtiden, når jeg til september går på efterløn?
Nå, der er ellers nok at vælge imellem, for vi har selvfølgelig været på nogen ture.
I forrige uge var vi en tur i hovedstaden. Yrsa havde dette søde og sjove smykke på. Jeg tog fotoet i toget. Det var ikke så let, skal jeg hilse og sige, men man kan da se, hvad det skal forestille: Miniature vandkande og planteske!

torsdag den 12. juli 2012

Totemdyr

Vores feriebørn er nu rejst hjem, og der er blevet tid til at skrive på bloggen. Sidste lørdag var vi på Fyn for at se på bisoner. Vi har tit set på dem fra toget, men denne gang var vi rigtig tæt på til bisonfarmens åbne weekend. De små kalve var så søøøøde. Fotoet er taget i gårdbutikken.

onsdag den 4. juli 2012

Klamotten

Min niece Benedikte kom i går, for at holde ferie hos os. Vi gik lidt i gang med at kigge på nogle af de utallige mærkelige ting, jeg har liggende overalt på mit værelse. Det meste af det er legetøj! Benedikte er måske lidt over den alder, hvor man leger så meget, men hun gik ombord i musenes "lustige Klamotten-Kiste", som der så flot står på æsken. Klamotten er det tyske ord for "kluns", men lidt mindre slang-agtigt.
Her får musene nattøjet på!
Jeg har købt æsken, fordi noget af tøjet kan bruges af bamserne også.

tirsdag den 3. juli 2012

Ondskaben lurer overalt

Ja, Rødhætte har jo egentlig ikke noget at gøre i H C Andersen-udstillingen. Men jeg kunne ikke modstå fristelsen til at lave det meget enkle tableau.
Jeg måtte finde et helt nyt træ til Fyrtøjet, men heksen er sit eget gamle onde selv. Men denne gang har hun såvel reb, forklæde og lampe parat til soldaten.

søndag den 1. juli 2012

Døden gør sig udtilbens

I "Nattergalen" står døden ved kejserens seng med hans krone, sabel og fane. Det er vel ret rimeligt, at kronen er noget for stor til hans kranium. Men omtalte herre voldte mig en del problemer, i den tid udstillingen varede. Dels faldt kronen ustandselig ned over øjene på ham - uanset hvordan jeg klistrede den fast - dels faldt figuren hele tiden om kuld. Selv klæbepuder kunne ikke holde ham, så til sidst måtte han stilles op ad bagvæggen! Det meste af tiden blindet af guldkronen!