torsdag den 18. februar 2016

I curlinghallen

Curligspillet er godt i gang. Det er dommerne længst til venstre
Jeg fik den fikse idé, at bamserne skulle folde sig ud i den vintersport, hvor danskere faktisk kan gøre sig gældende. OK - ishokeyspillerne gør det også af og til godt, men curlingholdene har haft utallige fans i det ganske land.
Jeg begyndte at lede efter små curlingsten på nettet, og fandt hurtigt et spil, hvor stenene havde den rigtige størrelse. Det hed Compact Curling, og jeg troede først, at jeg måtte købe det i udlandet et sted.


Det var let at se størrelsen på stenene på dette foto
Det viste sig nu ikke at blive nødvendigt. Det sted, hvor spillet var billigst i Danmark var hos et firma med det lidet tillidsvækkende navn Snydepels. Købet gik dog helt glat og unden svindel eller svinkeærinder.

Stenene var lige tilpas store, men kostene måtte jeg selv lave.
Det er helt specielle bamsekoste!

onsdag den 17. februar 2016

Fridage

Udflugt ud i "det fri"
Jeg var i december på Aros for at se den kinesiske udstilling "A new Dynasty - Created in China". (Alt skal jo hedde noget på engelsk).
Der er åbenbart nogen, der også kan lide at lave tableauer. Her dog med en holding i modsætning til mine bamseudstillinger. Og med ret meget mere akkuratesse!

Der stilles op til fotografering af hele familien

Udstillingsteksten

søndag den 14. februar 2016

To interesser mødes

Walter Hofer med sin bamse
Vi holder meget af skihop, og vi ved ikke mere i hvor mange år vi efter hånden har fulgt med. Utallige hoppere er kommet til og forsvundet igen.
Men en person, der har været med hele tiden er løbsdirektøren i det internationale skiforbund Walter Hofer.
Han styrer med hård hånd alle løb, og bestemmer om der skal hoppes eller ej, hvis vejret eller andet gør knuder.
Derfor bliver han ret tit interviewet. For en eller to uger siden spærrede jeg for en gangs skyld øjnene op og blev ret nærværende.
Om hans hals hang i en snor en lille Steiff-bamse! Det er ikke så tit, at to interesser møder hinanden.

fredag den 12. februar 2016

After-skiing


Skiskydnings-fans på vej til hytten



Efter en dag i sneen eller på tilskuerpladserne kan man godt trænge til noget varmt og noget sødt.
Det leverer alpehytten.
Gruff og Rust -lavet af Lori Wright- slikker højfjedssol til radiounderholdning.
Først har man åbenbart dyrket lidt fitness.

onsdag den 10. februar 2016

På slalom-pisten


Sjældent har jeg måttet fabrikere så meget selv, som da slalombakken skulle på plads.
Jeg har brugt net fra appelsiner sat fast med kagepyntepinde som sikkerhedsnet, jeg har laver alle mulige små skilte, et lille starthus og malet pinde til at markere slalom-banen.
Alt sidder godt fast på en flamingokasse.
Den lille alpinist til højre skulle dog måske også have haft et par nåle, for som man ser, er han styrtet og fanget i nettet.
Godt at der er en sygeplejerske og en båre til stede!
Egon er altid ude på ballade!
Man må selvfølgelig ikke kælke på slalombanen!

tirsdag den 9. februar 2016

Tovbanen

Den lyserøde bamse venter på, at det skal blive hendes tur
På den sidste - og underste - hylde i montren på Risskov Bibliotek er der en tovbane. Den er konstrueret af en pap-kommode og et stykke kattelegetøj. Ikonerne på siden reklamerer for bamsefabrikkerne Steiff og Schuco.

Mine to små tyrolere - Krispin og Zilli - er kommet hjem!
Hvad laver de dog derude i biblioteket?

søndag den 7. februar 2016

Vintersport på Risskov Bibliotek

Curling:Det hvide hold sætter en sten
Forleden satte jeg en ny bamseudstilling op på Risskov Bibliotek.
Temaet er vintersport.

Afterskiing udenfor alpehytten
 
På vej ned ad slalompisten