søndag den 31. august 2008

Den lille Idas blomster - dukkesengen

Blomsterne hang med hovedet, fordi de var trætte af at danse hele natten, de var bestemt syge. Så gik hun med dem hen til alt sit andet legetøj, der stod på et pænt lille bord, og hele skuffen var fuld af stads. I dukkesengen lå hendes dukke, Sophie, og sov, men den lille Ida sagde til hende: “Du må virkelig stå op, Sophie, og tage til takke med at ligge i skuffen i nat, de stakkels blomster er syge, og så må de ligge i din seng, måske de da bliver raske!” og så tog hun dukken op, men den så så tvær ud og sagde ikke et eneste ord, for den var vred, fordi den ikke måtte beholde sin seng.
Sengen, som blomsterne hviler sig i, har jeg købt på en antikmesse i Åbenrå. Heldigvis måtte ingen dukke smides ud af den. Den stakkels Sophie blev senere spillet af min dukke Molly.

lørdag den 30. august 2008

Den lille Idas blomster - blomsterkongeparret

Da jeg skulle lave udstillingen med Den lille Idas blomster, kom jeg i store problemer. Alene at finde kronerne til blomsternes konge og dronning var en udfordring. Jeg fandt dem på en husflidsmesse i Flensborg, men dem jeg købte dem af, var nu fra Rønde!
Til dette eventyr lavde jeg selv flere ting end til noget andet eventyr. Bl.a. dette par, som jeg er meget stolt af.
“De er inde på slottet!” sagde studenten. “Du må vide, at lige så snart kongen og alle hoffolkene flytter herind til byen, så løber blomsterne straks fra haven op på slottet og er lystige. Det skulle du se! De to allersmukkeste roser sætter sig på tronen, og så er de konge og dronning.

torsdag den 28. august 2008

Prinsessen på ærten - dynerne

“Ja, det skal vi nok få at vide!” tænkte den gamle dronning, men hun sagde ikke noget, gik ind i sovekamret, tog alle sengeklæderne af og lagde en ært på bunden af sengen, derpå tog hun tyve madrasser, lagde dem oven på ærten, og så endnu tyve edderdunsdyner oven på madrasserne.
Dér skulle nu prinsessen ligge om natten.
Figurerne til Prinsessen på ærten og flere af effekterne her inde på slottet stammer fra et bordteater fra Eventyr Design (se links), som Tilst Bibliotek ejer. De har dog lånt lidt, bl. a. en tronstol fra lille Theodore (se links og 13. januar).

Prinsessen på ærten - regnen




Det var en prinsesse, som stod udenfor. Men gud hvor hun så ud af regnen og det onde vejr! Vandet løb ned af hendes hår og hendes klæder, og det løb ind af næsen på skoen og ud af hælen, og så sagde hun, at hun var en virkelig prinsesse.

tirsdag den 26. august 2008

Prinsessen på ærten - uvejret


Her har slottet undergået visse forandringer, og prinsessen, som senere skulle ligge på ærten, har en port at banke på.

Der var engang en prins; han ville have sig en prinsesse, men det skulle være en rigtig prinsesse. Så rejste han hele verden rundt, for at finde sådan en, men alle vegne var der noget i vejen, prinsesser var der nok af, men om det var rigtige prinsesser, kunne han ikke ganske komme efter, altid var der noget, som ikke var så rigtigt. Så kom han da hjem igen og var så bedrøvet, for han ville så gerne have en virkelig prinsesse.
En aften blev det da et frygteligt vejr; det lynede og tordnede, regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Så bankede det på byens port, og den gamle konge gik hen at lukke op.

mandag den 25. august 2008

Slottet

Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis HCA udstillingerne skulle være eventyrlige, måtte jeg have fart i et slot. Det her købte jeg på QXL for 35 kr. Jeg gik staks i gang med en større restaurering. Se mere de nærmeste dage.

fredag den 22. august 2008

Klodshans - frierne

Alle landets øvrige indvånere stod rundt om slottet, lige op til vinduerne for at se kongedatteren tage mod frierne, og ligesom en af dem kom ind i stuen, slog talegaven klik for ham.
“Dur ikke!” sagde kongedatteren. “Væk!”
Nu kom den af brødrene, som kunne leksikonet, men det havde han rent glemt ved at stå i række, og gulvet knirkede og loftet var af spejlglas, så at han så sig selv på hovedet, og ved hvert vindue stod tre skrivere og en oldermand, der hver skrev op alt hvad der blev sagt, at det straks kunne komme i avisen og sælges for to skilling på hjørnet. Det var frygteligt, og så havde de fyret sådan i kakkelovnen, at den var rød i tromlen!

torsdag den 21. august 2008

Klodshans - brødrene

Men brødrene red ganske stille forud; de talte ikke et ord, de måtte tænke over på alle de gode indfald, de ville komme med, for det skulle nu være så udspekuleret!
De to brødre er blevet forsynet med hatte, bog og skriftrulle, så de ser rigtig lærde og vigtige ud.

tirsdag den 19. august 2008

Klodshans - Halehoj!

“Fader, lad mig få en hest!” råbte Klods-Hans. “Jeg får sådan en lyst til at gifte mig. Ta'r hun mig, så ta'r hun mig! og ta'r hun mig ikke, så ta'r jeg hende alligevel!”
“Det er noget snak!” sagde faderen, “Dig giver jeg ingen hest. Du kan jo ikke tale! nej, brødrene det er stads-karle!”
“Må jeg ingen hest få!” sagde Klods-Hans, “så ta'r jeg gedebukken, den er min egen, og den kan godt bære mig!” og så satte han sig skrævs over gedebukken, stak sine hæle i siden på den og fór af sted hen ad landevejen. Huj! hvor det gik. “Her kommer jeg!” sagde Klods-Hans, og så sang han så at det skingrede efter.

mandag den 18. august 2008

Klodshans - gedebukken


Jeg forsøgte at købe et Schleich-dyr til Klodshans at ride på, men de havde kun hungeder, og det duede jo ikke! Heldigvis havde skind- handleren en flot gedebuk, som kunne bruges. Klodshans er fra den æske dukker, jeg købte i Tyskland. Han har blot overtaget en strikket vest - igen fra en nisse. Dukkerne er bøjelige, og kan derfor både sidde og stå. Jeg købte også en æske dyr med køer, heste, høns og grise og en æske får. De har alle mange forskellige roller i mine HCA-tableauer.

søndag den 17. august 2008

Fyrtøjet - hofdamen

Hunden løb så tilbage igen med prinsessen, men da det blev morgen, og kongen og dronningen skænkede te, sagde prinsessen, hun havde drømt sådan en underlig drøm i nat om en hund og en soldat. Hun havde redet på hunden, og soldaten havde kysset hende.
“Det var såmænd en pæn historie!” sagde dronningen.
Nu skulle en af de gamle hofdamer våge ved prinsessens seng næste nat, for at se, om det var en virkelig drøm, eller hvad det kunne være.
Soldaten længtes så forskrækkelig efter igen at se den dejlige prinsesse, og så kom da hunden om natten, tog hende og løb alt hvad den kunne, men den gamle hofdame tog vandstøvler på, og løb lige så stærkt bagefter; da hun nu så, at de blev borte inde i et stort hus, tænkte hun, nu ved jeg hvor det er, og skrev med et stykke kridt et stort kors på porten.

lørdag den 16. august 2008

Fyrtøjet - prinsessen

Da jeg i 2005 skulle udstille H C Andersen tableau'er både på Åby og Tilst Bibliotek, kom jeg til at mangle en prinsesse. Og til Svinedrengen skulle jeg også bruge nogle hofdamer. I Brugsen i Lystrup fandt Lone tre små dukker med fuldendt prinsessekostume, alternativt hofdamekostume. (Jo, det var dem Knud mødte på hylden, da han var med på arbejde). De havde oven i købet også en blondenatkjole, og det kunne jo bruges her i Fyrtøjet.
Så tænkte han engang: Det er dog noget løjerligt noget, at man ikke må få den prinsesse at se! Hun skal være så dejlig, siger de alle sammen! Men hvad kan det hjælpe, når hun skal alle tider sidde inde i det store kobberslot med de mange tårne. — Kan jeg da slet ikke få hende at se? — Hvor er nu mit fyrtøj! Og så slog han ild, og vips kom hunden med øjne så store, som tekopper.
“Det er rigtignok midt på natten,” sagde soldaten, “men jeg ville så inderlig gerne se prinsessen, bare et lille øjeblik!”
Hunden var straks ude af døren, og før soldaten tænkte på det, så han ham igen med prinsessen, hun sad og sov på hundens ryg og var så dejlig, at enhver kunne se, det var en virkelig prinsesse; soldaten kunne slet ikke lade være, han måtte kysse hende, for det var en rigtig soldat.

torsdag den 14. august 2008

Fyrtøjet - de tre hunde

Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er alle sammen af kobber, men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse, men der sidder en hund, der har et par øjne, så store, som et møllehjul, men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredje kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! Men det skal du ikke bryde dig noget om! Sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!

onsdag den 13. august 2008

Fyrtøjet - heksen

“Kan du se det store træ?” sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. “Det er ganske hult inden i! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strikke om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, når du råber på mig!”
“Hvad skal jeg så nede i træet?”, spurgte soldaten.
“Hente penge!” sagde heksen. “Nå! Lad mig få strikken om livet!” sagde soldaten.
“Her er den!” sagde heksen, “og her er mit blåternede forklæde.”

tirsdag den 12. august 2008

Fyrtøjet - over og under jorden


Steen lavede den helt specielle hylde af en masonitplade og en gammel rod fra en rose. Så her ses Fyrtøjet både over og under jorden.

tirsdag den 5. august 2008

Knud på hotel

Nåja, man har et standpunkt, til man tager et nyt! Kirsten tog Knud med til Sjælland i weekenden, og det er jo hendes bamse.. Vi boede to nætter på Scandic Hotel i Ringsted. Knud var til atletikstævne, på café, til loppemarked og til opera på Hedeland. Hvis han altså ikke sov. På loppemarkedet på Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro erhvervede jeg et nyt køretøj til bamserne, og hjemme på hotellet måtte Knud selvfølgelig prøve det. Jeg kunne ikke stå for fristelsen, men måtte tage et billede!