tirsdag den 25. marts 2014

Skulpturer på Sulegården

Pendel
Pendel
Galleri Sulegården har speciale i miniaturekunst, og selv om disse skulpturer ikke helt er miniaturer, er de lidt af samme skuffe.

De små stole på vippen er i hvert fald lige i bamsestørrelse.

Skulturerne er del af galleriets udstilling Vinterbilleder.
Kunstneren er Dieter Begemann. Materialerne er jern og papir.
Kraftwerk

mandag den 24. marts 2014

Ny vest i Verona


Vi sad og spiste frokost i Sønderho på Fanø. Det var under strikkefestivalen, og der var strikkende damer overalt. Udenfor caféens vinduer var en dame i gang med en hue af noget meget flot tykt garn. Da vi gik derfra spurgte jeg hende om, hvor hun havde købt det. Desværre ikke på Fanø, men hos veninden ved siden af - i Odense. Jeg fik mærke og navn på garnet: Verona fra Cewec.
Da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at det er 47% akryl. Hmmm - ikke så godt.
Jeg kunne alligevel ikke stå for farverne, og tænkte, at en vest kunne jeg vel godt klare.
Opskriften har jeg stykket sammen fra forskellige opskrifter plus nogle af mine egne indfald.

lørdag den 22. marts 2014

Fuglehuse for enhver smag


I Flensborg støder man næsten altid på fuglehuse.
Et af de sødeste er kaffekande-huset udenfor Marien-Café, hvor jeg indtog min fødselsdagslagkage. Meget oplagt med en kande - hele caféen er fyldt af dem.
De meget sommerlige med strandhus-striber så jeg på strøget dernede.


fredag den 21. marts 2014

Dukkehusbog


Til min fødselsdag forærede vores veninde Bodil mig en meget interessant dukkehusbog.
Bogen beskriver Tasha Tudors dukkehus, som står på museet i Williamsburg, Virginia. Huset er en model af Tasha Tudors eget hus Corgi House, som er bygget i "colonial" stil som i 1800-tallet.
Tasha Tudor var illustrator og børnebogforfatter. Huset med dukker og det hele, stod i hendes eget hjem, før det kom på museum. Det blev dog nødvendigt at bygge et helt nyt hus til interiøret.
Huset er i 1:4, hvor den normale målestol er 1:12. Dukkerne i huset er omkring 40 cm høje.
Se fotos af huset på denne blog. (Der skal lige scrolles forbi bryllupsbillederne).
Er gedestalden ikke sød?

torsdag den 20. marts 2014

Perlebamse


Han er lille nok til samlingen -denne minibamse - men han lavet af noget så usædvanligt som perler. Jeg købte ham på messen i Middelfart. Boden havde nu ellers mest figurer af  Swarovski krystaller.


onsdag den 19. marts 2014

Spændende garn


Som nævnt blev der indkøbt nyt garn på messen i Middelfart.
By Nyboe havde håndmalet amerikansk garn fra firmaet HPKY med et ganske særligt koncept. Man køber kæmpebundter med 6 eller 12 forskellige kvaliteter i matchende farver. Så har man til hele projektet. Jeg købte to af dem med 6 bundter. Farven hedder Parsifal.

tirsdag den 18. marts 2014

Årets første messe


Lysende hyggemis
Det fine forårsvejr - dog nu med blæst - fik os til at beslutte os for en tur til Fyn i lørdags. Dels skulle vi besøge Galleri Sulegården ved Assens, dels skulle vi på håndarbejds- messen  "- i tråd med tiden"  i Middelfart.
Du godeste hvor var der meget garn! Der var nærmest ingen, der ikke var der. Så nu er lageret svulmet op igen.

Det sjoveste og fineste vi så var dog Aldona Pliopliené's filt-figurer. Sjældent ser man så gode katteansigter. Kattene kunne anvendes til kaffekandevarmere eller til lampeskærme med en led-lampe under.