mandag den 26. oktober 2009

Dagen før dagen


I år var Elsebet på Risskov Bibliotek hurtig nok til at få en udstilling til sin bamseuge. Der er genbrug af parisisk park, ishus og skovtur, men så er der også kommet motorcykelværksted.
I morgen er det bamsedag, og hvis det hele ikke er skrottet kommer der et interwiev med mig om emnet i eftermiddag på P4 mellem kl. 15 pg 18. Altså ikke alle 3 timer, selv om mine kolleger mente, at det kunne jeg da sagtens have klaret! Hmmm - snakker man lidt meget som sin farmor? Hvornår nøjagtig vides ikke.

torsdag den 15. oktober 2009

Ny miniaturedetalje


På Åby Bibliotek har jeg udstillet spøgelseshuset, som var på Sabro Bibliotek sidste år. De små halloween-bamser har her også fået indlagt lys i form af et blåt blink - ikke uden vanskeligheder. Heldigvis kom pedel Dion til undsætning. En anden nyskabelse skyldes også hjælp fra to kolleger. Jeg stod og manglede en galgeløkke, men selv at lave den gik ikke. Carsten gik straks i gang med at søge i bøger om knuder, men fandt til sidst en opskrift på en "hangmans knot" på nettet. Snoren havde jeg selv, og hvem var mere oplagt til jobbet end Lone, der engang har været spejder? Hun fandt opgaven noget morbid, men lavede først den prøveløkke, som ses på billedet, dernæst den rigtige. Så nu hænger det ene af mine skeletter helt rigtigt. Han vil dog ikke lade sig fotografere. Jeg må prøve igen en TREDJE gang.

tirsdag den 13. oktober 2009

Bamsesæson

Så er bamsesæsonen godt igang. Jeg har nu tre udstillinger på plads på lige så mange forskellige biblioteker. Det er alle gengangere, men jeg har alligevel haft for travlt med bamserne og andet til at få skrevet på bloggen. På Højbjerg Bibliotek har de Bjørnholt Design Museum, hvor dette foto er hentet. De har da vist ikke det rum på museet, som vi i Tyskland ynder at kalde et viklerum!

torsdag den 8. oktober 2009

Nattergalen og døden

“Musik, musik!” skreg kejseren. “Du lille velsignede guldfugl! syng dog, syng! jeg har givet dig guld og kostbarheder, jeg har selv hængt dig min guldtøffel om halsen, syng dog, syng!”
Men fuglen stod stille, der var ingen til at trække den op, og ellers sang den ikke; men Døden blev ved at se på kejseren med sine store, tomme øjenhuler, og der var så stille, så skrækkeligt stille.
Da lød i det samme, tæt ved vinduet, den dejligste sang: Det var den lille, levende nattergal, der sad på grenen udenfor; den havde hørt om sin kejsers nød, og var derfor kommet at synge ham trøst og håb; og alt som den sang, blev skikkelserne mere og mere blege, blodet kom raskere og raskere i gang i kejserens svage lemmer, og Døden selv lyttede og sagde: “Bliv ved lille nattergal! bliv ved!”
“Ja vil du give mig den prægtige guldsabel! ja vil du give mig den rige fane! vil du give mig kejserens krone!”
Og Døden gav hvert klenodie for en sang, og nattergalen blev ved endnu at synge, og den sang om den stille kirkegård, hvor de hvide roser gror, hvor hyldetræet dufter, og hvor det friske græs vandes af de efterlevendes tårer; da fik Døden længsel efter sin have og svævede, som en kold, hvid tåge, ud af vinduet.
“Tak, tak!” sagde kejseren, “du himmelske lille fugl, jeg kender dig nok! dig har jeg jaget fra mit land og rige! og dog har du sunget de onde syner fra min seng, fået Døden fra mit hjerte! Hvorledes skal jeg lønne dig?”
“Du har lønnet mig!” sagde nattergalen, “jeg har fået tårer af dine øjne første gang jeg sang, det glemmer jeg dig aldrig! det er de juveler, der gør et sangerhjerte godt –! men sov nu og bliv frisk og stærk! jeg skal synge for dig!”
Og den sang – og kejseren faldt i en sød søvn, så mild og velgørende var søvnen.

onsdag den 7. oktober 2009

Kejseren og døden

Det var ikke helt let at finde "Døden", men heldigvis fandt jeg ham i Pariserhuset - og så kunne han ovenikøbet stå selv.
Den stakkels kejser kunne næsten ikke trække vejret, det var ligesom om der sad noget på hans bryst; han slog øjnene op, og da så han, at det var Døden, der sad på hans bryst og havde taget hans guldkrone på, og holdt i den ene hånd kejserens guldsabel, i den anden hans prægtige fane; og rundt om i folderne af de store fløjlssengegardiner stak der forunderlige hoveder frem, nogle ganske fæle, andre så velsignede milde: Det var alle kejserens onde og gode gerninger, der så på ham, nu da Døden sad på hans hjerte: “Husker du det?” hviskede den ene efter den anden. “Husker du det!” og så fortalte de ham så meget, så at sveden sprang ham ud af panden. “Det har jeg aldrig vidst!” sagde kejseren; “musik, musik, den store kinesiske tromme!” råbte han, “at jeg dog ikke skal høre alt det, de siger!” Og de blev ved, og Døden nikkede ligesom en kineser ved alt, hvad der blev sagt.

tirsdag den 6. oktober 2009

Den fattige fisker

Det blev et af de flotteste tableauer, jeg nogensinde har lavet. I første scene så jeg mit snit til at bruge mine to pandabamser.
Kejserens slot var det prægtigste i verden, ganske og aldeles af fint porcelæn, så kostbart, men så skørt, så vanskeligt at røre ved, at man måtte ordentlig tage sig i agt. I haven så man de forunderligste blomster, og ved de allerprægtigste var der bundet sølvklokker, der klingede, for at man ikke skulle gå forbi uden at bemærke blomsten. Ja, alting var så udspekuleret i kejserens have, og den strakte sig så langt, at gartneren selv ikke vidste enden på den; blev man ved at gå, kom man i den dejligste skov med høje træer og dybe søer. Skoven gik lige ned til havet, der var blåt og dybt; store skibe kunne sejle lige ind under grenene, og i disse boede der en nattergal, der sang så velsignet, at selv den fattige fisker, der havde så meget andet at passe, lå stille og lyttede, når han om natten var ude at trække fiskegarnet op og da hørte nattergalen. “Herregud, hvor det er kønt!” sagde han, men så måtte han passe sine ting og glemte fuglen; dog næste nat når den igen sang, og fiskeren kom derud, sagde han det samme: “Herregud! hvor det dog er kønt!”

lørdag den 3. oktober 2009

I Kina ved du jo nok -


- er kejseren en kineser. Sådan begynder H C Andersen sit eventyr Nattergalen. Det var det sidste tableau, jeg lavede i bibliotekets montre i 2005. Kirsten syntes bestemt, jeg skulle lave det. Men der var jo det med kineseren. Hvor fik man ham fra. Så fandt jeg denne dukke på Ebay og han er da den fødte kejser.