Svinedrengen, det vil sige prinsen, men de vidste jo ikke andet, end at han var en virkelig svinedreng, lod ikke dagen gå hen uden at han bestilte noget, og så gjorde han en skralde, når man svingede den rundt, klang alle de valse og hopsaer, man kendte fra verdens skabelse.
“Men det er superb!” sagde prinsessen, i det hun gik forbi, “jeg har aldrig hørt en dejligere komposition! hør! gå ind og spørg ham, hvad det instrument koster: men jeg kysser ikke!”
“Han vil have hundrede kys af prinsessen!” sagde hofdamen, som havde været inde at spørge.
“Jeg tror han er gal!” sagde prinsessen, og så gik hun; men da hun havde gået et lille stykke, så blev hun stående. “Man må opmuntre kunsten!” sagde hun, “jeg er kejserens datter! Sig ham, han skal få ti kys ligesom i går, resten kan han tage hos mine hofdamer!”
“Ja, men vi vil så nødig!” sagde hofdamerne.
“Det er snak!” sagde prinsessen, “og når jeg kan kysse ham, så kan I også! husk på, jeg giver eder kost og løn!” og så måtte hofdamen ind til ham igen.
“Hundrede kys af prinsessen,” sagde han, “eller hver beholder sit!”
“Stå for!!!” sagde hun, og så stillede alle hofdamerne sig for og han kyssede da.
søndag den 7. september 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar