Det lykkedes mig ikke at skaffe mere end én bowlerhat til englænderne. den ene af dem må nøjes med en anden hat, som han holder i hånden.
“Ja, men hønen byttede jeg bort for en pose rådne æbler!”
“Nu må jeg kysse dig!” sagde konen, “tak, min egen mand! Nu skal jeg fortælle dig noget. Da du var af sted, tænkte jeg på at lave et rigtigt godt måltid til dig: Æggekage med purløg. Æggene havde jeg, løgene manglede mig. Så gik jeg over til skoleholderens, der har de purløg, ved jeg, men konen er gerrig, det søde asen! jeg bad om at låne –! låne? sagde hun. Ingenting gror i vor have, ikke engang et råddent æble! ikke det kan jeg låne hende! nu kan jeg låne hende ti, ja, en hel pose fuld! det er grin, far!” og så kyssede hun ham lige midt på munden.
“Det kan jeg lide!” sagde englænderne. “Altid ned ad bakke og altid lige glad! det er nok pengene værd!” og så betalte de et skippund guldpenge til bondemanden, som fik kys og ikke knubs.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar