Farverne var lidt klarere på originalen og på mit postkort end på dette billede, som jeg fandt på nettet |
Det var sidst i min forrige strikkedille, og da jeg så dettet klip i glade farver, fik jeg en idé. Mon ikke det kunne blive til en bluse?
Billedet hedder L'esquimau og er lavet i 1947. Heldigvis kunne man købe klippet på postkort - det var før digital-kameraernes tid - og det købte jeg med hjem som forlæg.
Et større arbejde med at tegne billedet over på perlepapir (som egner sig fortrinligt til strik uden at proportionerne forvrænges) begyndte.
Så skulle garnet købes. Jeg strikker ikke så jævnt, så dengang som nu holdt jeg af flamégarn. Hjertegarn havde på det tidspunkt en masse farver i bomuld, og det var faktisk muligt at få alle farver ret præcist - nogle i den tykke yndlingskvalitet, andre måtte strikkes med dobbeltgarn.
Blusen er strikket i gobelinstrik, hvor der ikke er tråde på bagsiden, men hvor man skifter nøgle, hver gang man skifter farve. Hvis man kan holde rede på alle de små nøgler, er det en uhyre nem teknik, selv om det ikke ser sådan ud.
Man følger bare sit mønster, ligesom hvis man broderede korssting.
Men det tager selvfølgelig ret lang tid!
2 kommentarer:
Vildt imponerende
Annett
Send en kommentar