Stakkels æsel

Vi har altid haft det med at falde for dyrefigurer. Selvfølgelig alle mulige bløde dyr og bamser. Nogle er store, men de fleste er ret små. Vi har også en hel hylde med kattefigurer - de fleste af dem i miniature-størrelse. Et af de ældste eksemplarer er Kirstens lille æsel, som hun købte på Sicilien ved årsskiftet 1973-74. Hvis man kigger godt efter, kan man se et skår i den ene lille krukke. Det skyldes ikke, at æslet er så gammelt. Nej, det skår har altid været der. Der var et helt bord med æsler, og som altid skulle hver enkelt nøje granskes, før der blev købt én. Det gør vi rutinemæssigt, når der købes dyr. Selv fabriksfremstillede er absolut ikke ens, og det gælder jo om at få den, der er sødest eller har det bedste udtryk. Men dette æsel blev valgt netop på grund af den skårede krukke. "Det er synd for det!" erklærede Kirsten, "Der er jo ingen, der vil vælge det, med det skår." Altså bortset fra Kirsten.