Jeg blev jo aldrig færdig med min H C Andersen-serie, og et af de eventyr, jeg mangler, er Snedronningen. Nu har jeg som nævnt genoplivet tableauet på Sabro Bibliotek. Billedet her er derfra. Her sidder den stakkels Kay med det frosne hjerte inde midt i snedronningens ernorme kolde slot og kæmper forgæves med sit puslespil. Men Gerda er på vej.Slottets vægge var af den fygende sne og vinduer og døre af de skærende vinde; der var over hundrede sale, alt ligesom sneen føg, den største strakte sig mange mil, alle belyste af de stærke nordlys, og de var så store, så tomme, så isnende kolde og så skinnende. --- Midt derinde i den tomme uendelige snesal var der en frossen sø; den var revnet i tusinde stykker, men hvert stykke var så akkurat lig det andet, at det var et helt kunststykke; og midt på den sad snedronningen, når hun var hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar