Sammensatte ord er tit emne for diskussioner. Der skal være rejer i rejesalat og lever i leverpostej - det er klart. Men der skal jo ikke være tandlæger i en tandlægestol eller køkkener i et køkkenbord. Og en dukkestol er jo en stol til dukker - ikke?
Nej, ikke i dette tilfælde!
På årets bogudsalg købte jeg en bog om stole. I den var der billede af en stol designet af de brasilianske arkitekter Humberto og Fernando Campana. Stolen er er fremstillet af lokalproducerede dukker, som kan købes billigt i byernes fattige kvarterer. Stolen "Multidao Chair" blev skabt i 2002. Den produceres i deres eget studie i begrænset oplag. Og DEN er vist ikke helt billig.
Der findes adskillige andre opsigtvækkende modeller fra brødrenes hånd. Blandt andet en pandastol.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar