Større mængder af skrammel kan købes på Prenzlauerberg i den farverige Oderbergerstrasse i butikken VEB orange. Især ting fra DDR-tiden føres her. Den unge mand i Good Bye Lenin-filmen ville have været fyr og flamme. Der var bl.a. et helt dukkehus, som var typisk for den tid. En rigtig drømmevilla med pool i haven. Indehaveren var en rigtig krejler, som vi ville sige i Vestjylland. Jeg fandt 4 små teglas, som var næsten intakte, og spurgte til prisen. Den var yderst rimelig, men han syntes lige, at han ville bemærke, at glassene var rigtig gamle. Og hvor flot det var af mig, at jeg lige havde spottet dem. Så blev de pakket ind i avispapir og en papipose af østtysk tilsnit. Den holdt ikke dagen ud, men glassene kom hele med hjem. Bortset fra det lille hul, det ene af de løse glas i forvejen havde i bunden. Men det kan jo ikke ses, når det står i holderen.
Bsøg butikkens hjemmeside her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar