‘Ja lad os gøre spektakel!’ sagde de alle sammen. I det samme gik døren op. Det var tjenestepigen, og så stod de stille, ingen sagde et muk; men der var ikke en potte, uden den jo nok vidste, hvad den kunne gøre, og hvor fornem den var; ‘ja, når jeg havde villet,’ tænkte de, ‘så skulle det rigtignok være blevet en munter aften!’Tjenestepigen tog svovlstikkerne, gjorde ild med dem — Gudbevares, hvor de spruttede og brændte i lue.
‘Nu kan da enhver,’ tænkte de, ‘se at vi er de første! hvilken glans vi har! hvilket lys!’ — og så var de brændt ud.”
“Det var et dejligt eventyr!” sagde dronningen, “jeg følte mig så ganske i køknet hos svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor datter.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar