HAPPY

De små bamser, som skal befolke spøgelseshuset i Sabro i næste måned, står endnu hjemme i vores vitrine, men her er et par stykker af dem. De er parat med kostumer og "Trick or Treat"-poser.

Rut i marken

Flere af de små bornholmerbamser er ude og vise sig frem. Her er det Rut, der har fået lov til at komme med ud til fårene i Trige. I baggrunden anes bamsomobilen.

Dagen EFTER bamsedagen

I går var det Den internationale Bamsedag - og jeg fik ikke engang skrevet i min blog. Men nogle af mine bamser- ialt 55 styks - har da været med til at fejre dagen på hele tre biblioteker. På billedet Charlie i sin elskede robåd i søen i Trige. Og så har jeg travlt med at forberede udstilling af Spøgelseshuset i Sabro - med små bamser i Halloween-udklædning.

Bamser fartet til Trige

I dag har jeg stillet udstillingen "Bamser på farten" op i Trige. Her er motorcyklen med Franka og Punktum nået ind til byen, og Hendrik styrer den nye cykel, jeg købte i København i august.

Pop-art etagen

George Nelsons Marshmallow Sofa blev oprindelig kaldt "a love seat". Det lille par, som jeg har købt i en legetøjsbutik i Flensborg, har taget plads.

Gruff på Chaise Longue'en

Gruff, der her slænger sig på Le Corbusiers behagelige stol, er lavet af Lori Wright i Californien. Vi har 3 af hans brødre også. Én af dem, nemlig Tindall, sidder på en Mackintosh-stol i værelset ovenpå.

Mellemste etage

Det er helt tilfældigt, men det ser da godt ud, at den ene lille bamse passer i farve til møblerne. Han er en lille posthusbamse. Hans kammarat under Noguchi sofabordet - som har løs glasplade - er lille Ib fra Bornholm. Endelig får han set sig lidt om i verden.

På bænken

Indrømmet - billederne ligner dem fra sidste år, men der er kommet mange nye besøgende på museet. I år er det f.eks. Alicia, der sidder på George Nelsons Platform Bench. Alicia er lavet af Andrea Brewer fra USA. Hatten hører med til bamsen.

Pip og den skøre kugle

Den lille fyr, som nok så frækt har anbragt sig i Eero Aarnios Ball Chair, er Pip. Ham kan man læse mere om HER.
Den skøre kugle ovenpå er Egon, som altid er fræk.

Frokost på museet

De to gæster her har uden videre flyttet rundt på en stol og skal i gang med frokostkurven.

Både den lille koala og den fine herre er Deb Canham-bamser. De har næsten alle så søde ansigter.

Bjørnholt Design Museum på plads i Beder

Fotoet er ikke så godt, men her kan man få et indtryk af hele museet/udstillingen/montren.

Nærbilleder af de ulydige bamser følger!

Et tempel af sukker

Sidst i september var vi en tur i Viborg, og vi gik lidt amok med vore fotoapparater. At fotografere ind gennem et vindue er nu ikke nogen let opave, og de forsøg vi gjorde ved denne konditors vindue blev heller ikke så gode. Men jeg måtte bare have et foto af dette fantastiske miniaturetempel - lavet af sukker!

Den flyvende kuffert - enden

Enden, hvor der er en del fyrværkeri - det anes bag tjenestepigen i forrige scene - og hvor fyren får sin straf for at lyve!

“Ja, jeg får vel også se til at gøre noget!” tænkte købmandssønnen, og så købte han raketter, knaldperler og alt det fyrværkeri, der tænkes kunne, lagde det i sin kuffert, og fløj så med det op i luften.
Rutsj, hvor det gik! og hvor det futtede.
Alle tyrkerne hoppede i vejret ved det, så deres tøfler fløj dem om ørene; sådant et luftsyn havde de aldrig set før. Nu kunne de da forstå, at det var tyrkeguden selv, som skulle have prinsessen.
Så snart købmandssønnen igen med sin kuffert kom ned i skoven, tænkte han: “Jeg vil dog gå ind i byen, for at få at høre, hvorledes det har taget sig ud!” og det var jo ganske rimeligt, han havde lyst til det.
Nej, hvor dog folk fortalte! hver evige en, han spurgte derom, havde set det på sin måde, men dejligt havde det været for dem alle sammen.
“Jeg så tyrkeguden selv,” sagde den ene, “han havde øjne, som skinnende stjerner og et skæg som skummende vande!”
“Han fløj i en ildkåbe,” sagde den anden. “De dejligste englebørn tittede frem fra folderne!”
Jo, det var dejlige ting, han hørte, og dagen efter skulle han have bryllup.
Nu gik han tilbage til skoven, for at sætte sig i sin kuffert — men hvor var den? Kufferten var brændt op. En gnist fra fyrværkeriet var blevet tilbage, den havde tændt ild, og kufferten var i aske. Han kunne ikke mere flyve, ikke mere komme til sin brud.

Den flyvende kuffert - tjenestepigen

‘Ja lad os gøre spektakel!’ sagde de alle sammen. I det samme gik døren op. Det var tjenestepigen, og så stod de stille, ingen sagde et muk; men der var ikke en potte, uden den jo nok vidste, hvad den kunne gøre, og hvor fornem den var; ‘ja, når jeg havde villet,’ tænkte de, ‘så skulle det rigtignok være blevet en munter aften!’
Tjenestepigen tog svovlstikkerne, gjorde ild med dem — Gudbevares, hvor de spruttede og brændte i lue.
‘Nu kan da enhver,’ tænkte de, ‘se at vi er de første! hvilken glans vi har! hvilket lys!’ — og så var de brændt ud.”
“Det var et dejligt eventyr!” sagde dronningen, “jeg følte mig så ganske i køknet hos svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor datter.”