Fyrtøjet - prinsessen

Da jeg i 2005 skulle udstille H C Andersen tableau'er både på Åby og Tilst Bibliotek, kom jeg til at mangle en prinsesse. Og til Svinedrengen skulle jeg også bruge nogle hofdamer. I Brugsen i Lystrup fandt Lone tre små dukker med fuldendt prinsessekostume, alternativt hofdamekostume. (Jo, det var dem Knud mødte på hylden, da han var med på arbejde). De havde oven i købet også en blondenatkjole, og det kunne jo bruges her i Fyrtøjet.

Så tænkte han engang: Det er dog noget løjerligt noget, at man ikke må få den prinsesse at se! Hun skal være så dejlig, siger de alle sammen! Men hvad kan det hjælpe, når hun skal alle tider sidde inde i det store kobberslot med de mange tårne. — Kan jeg da slet ikke få hende at se? — Hvor er nu mit fyrtøj! Og så slog han ild, og vips kom hunden med øjne så store, som tekopper.
“Det er rigtignok midt på natten,” sagde soldaten, “men jeg ville så inderlig gerne se prinsessen, bare et lille øjeblik!”
Hunden var straks ude af døren, og før soldaten tænkte på det, så han ham igen med prinsessen, hun sad og sov på hundens ryg og var så dejlig, at enhver kunne se, det var en virkelig prinsesse; soldaten kunne slet ikke lade være, han måtte kysse hende, for det var en rigtig soldat.