Blomsterne hang med hovedet, fordi de var trætte af at danse hele natten, de var bestemt syge. Så gik hun med dem hen til alt sit andet legetøj, der stod på et pænt lille bord, og hele skuffen var fuld af stads. I dukkesengen lå hendes dukke, Sophie, og sov, men den lille Ida sagde til hende: “Du må virkelig stå op, Sophie, og tage til takke med at ligge i skuffen i nat, de stakkels blomster er syge, og så må de ligge i din seng, måske de da bliver raske!” og så tog hun dukken op, men den så så tvær ud og sagde ikke et eneste ord, for den var vred, fordi den ikke måtte beholde sin seng.
Sengen, som blomsterne hviler sig i, har jeg købt på en antikmesse i Åbenrå. Heldigvis måtte ingen dukke smides ud af den. Den stakkels Sophie blev senere spillet af min dukke Molly.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar