onsdag den 9. juli 2014

Fodboldfeber

Vi er holdt op med at følge så meget med i fodbold, som vi gjorde for år tilbage. Vi er dog som regel opdateret med de vigtigste resultater. Vi havde ærlig talt heller ikke regnet med, at der ville være tændt for VM i Brasilien her i sommer. Men vi blev fanget ind og har set en del ret gode kampe.
I fredags var vi i Slesvig, og det var helt tydeligt, at tyskerne var grebet af den store foldboldfeber. Der var flag overalt på huse og biler.
Vi købte is i det fine sommervejr, og i isbaren fik alle et lille tysk flag i deres vaffel. Jeg fik også et i min anretning.
Om aftenen skulle Tyskland spille kvartfinale, og der var ret tomt på vejene, da vi trillede hjemad.
Hvordan der har set ud dernede i går, efter sejren over Brasilien på 7-1, tør jeg slet ikke gisne om!

Min egen "Kirmesbär" vifter med flaget for "Das Mannschaft"

Ingen kommentarer: