Forleden var vi på en endagstur til Hamborg, og eftermiddagskaffen blev indtaget i det charmerende og velduftende kafferisteri i Speicherstadt. Vi har været der før, og der har været fotos derfra her på bloggen for ca. 3 år siden.
Deres butik var imidlertid blevet større. Bl. a. var der et stort udvalg af
forskellige kaffer. Der var også diverse ting syet af kaffesække, som f.eks. kasketter.
Kaffebønner kan åbenbart også bruges til at lave smykker af. Man skal dog være forsigtig med dem, for de er lidt skøre.
Indtaget blev 2 forskellige slags kaffe og jordbærkage.
Med hjem kom: En kasket, to slags kaffe og en nuttet lille kaffekande, til at hænge om halsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar