Ikke min arv, men Benediktes. Et par ting på hendes værelse var meget velkendte for mig. Den ene var den lille kurv med blomster på. Hvem der har foræret den til min mor ved jeg ikke, men prisen kan man stadig se her mere end 50 år senere.
Den japanske dame ved jeg derimod alt om. Hende har jeg og min kusine nemlig købt hos landsbyens isenkræmmer Harald Ingeman, hvis butik lå i samme kryds som mine forældres hus - skråt overfor. Han havde "alt" i redskaber, legetøj og køkkenting. Og wienerbrød i et flueskab og is. Og altså også gaveartikler. Min mor fik figuren i fødselsdagsgave, og hun havde den stående fremme til sin død. Et sted undervejs har damen mistet lidt af viften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar