lørdag den 29. september 2012
Porcelæn i snor
Jeg har før skrevet om smykker, som er lavet af miniatureporcelæn. Jeg har flere gange set dem på markeder i Ridehuset. Også smykker med muselmalet porcelæn har jeg set før. Nu findes de også - ret ureglementeret - i sort. Sælgeren på markedet på Lilletorv oplyste, at det kunne de unge piger godt lide, de blå var lidt bedstemoragtige. Så jeg købte straks et sortmønstret fad! Nej, jeg har nu heldigvis ikke noget imod at være bedstemoragtig, men kunne bare godt lide det sorte. Sælgeren syntes, at jeg var lidt ødsel, da jeg købte lædersnøren med. Man har jo altid en sølvkæde liggende hjemme i skuffen! Han kunne jo ikke vide, at jeg har fået stjålet alle mine kæder sidste år.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar