lørdag den 13. marts 2010

Kolonialhandel

I krydderimuseet Spicy's i Hamborg var denne kolonialhandel fra 1930'erne udstillet. Den så ud til at være i målestok 1:12 og ikke den noget større størrelse, som dukkebutikker ofte er. Der har helt sikkert også været masser af krydderier i sådan en butik: kanel, kardemomme, karry, paprika, tørret peber, sennepsfrø, ingefær, sort peber. Det er i hvert fald dem, der var gængse da jeg var barn 20 år senere, og dem havde købmanden i vores landsby naturligvis på hylden. De fleste i de karakteristiske gule og røde Rena-dåser. Dem havde museet også et par stykker af.

Ingen kommentarer: