torsdag den 19. februar 2009

Deb Cabham kongres

Her har alle vores Deb Canham bamser sat hinanden stævne.
I øverste række er det Angus - den lille skotte - Best Girl og Best Boy og Beach Belle, som jeg købte på grund af sandalerne. I forreste række er det koalaen Billy Bloo, Crispin og Benjamin.
Crispin er fra 1998 fra den såkaldte "Have a Heart" kollektion. Både Best Girl og Best Boy og Billy Bloo er fra "Hold your Heart" kollektionen fra 2004. De er fra såkaldte "Limit Editions". Der er 500 af Girl og Boy, og af koalaen er der 250 nummererede eksemplarer. Men vi køber nu ikke vores bamser efter hvor sjældne de er. Vi køber dem vi kan lide, enten fordi de er søde, sjove eller spændende. Best Girl og Best Boy anså Deb Canham forresten selv for de bedste bamser hun indtil da havde designet. Det er jeg nu ikke helt enig i.

Ingen kommentarer: