Som alle andre biblioteker havde vi en masse gode arrangementer i foråret,
og nu sukker mange mennesker, bare de hører navnet.
Men jeg startede allerede med mit ego-trip i januar, og det slutter først i december.
Jeg er vild med miniaturer, sådan i dukkehusstørrelse.
Derhjemme i vitrinen havde jeg forrige år arrangeret udstilling med Snedronningen, så hvad var mere naturligt, end at reetablere den i en af bibliotekets montrer.?
Det blev startskuddet til en større plan. Efter Åby moverede den iskolde dronning til Tilst. Fra Tilst lånte jeg deres æske fra Eventyr-Design med Prinsessen på Ærten, som blev februars måneds eventyr.
Jeg syntes, at prinsessen burde have en slotsport at gå ind ad, så derfor blev jeg jo nødt til blive slotsejer. Ejendommen blev erhvervet på QXL og måtte igennem en større renovation, før den blev eventyrlig.
Men jeg havde flere planer. Månedens eventyr var en realitet, og næste tableau var Den lille havfrue.
Søgrønt glitrende stof, perler og skaller er til at købe. Men hvor får man en miniaturehavfrue, som kan ligge på havets bund bestående af en del akvariegrus?
Ud på nettet igen! I USA udbød en ”kunstner” små havfruefigurer med ægte hår. Hun var ganske vist lidt dyr, men helt rigtig. Senere fandt jeg nogle små fingerdukke-havfruer, men min var nu langt flottere.
I april begav soldaten sig på vandring og rendte ind i heksen med Fyrtøjet.
På nettet havde jeg luret en kigkasse-hobbyist, som havde over og under jorden i samme kasse.
Den store flotte rosenrod, vi havde liggende, måtte være velegnet.
Pedel Steen hjalp med at få den sat på en dertil fremstillet hylde. Over jorden var træet, under jorden var roden.
Tak til Højberg Bibliotek, hvis puslespil var langtidsudlånt hertil for at levere hundene. En af vore egne private mini-bamser udlånte sit tornyster. Heksen og kisterne havde jeg selv.
Men hvad med soldaten? Det blev endnu en svær nød at knække. Til sidst fandt jeg ham i en genbrugsbutik til 25 kr. En lille garder i helt rette størrelse.
I maj gik kejseren i systuen, for at få nye klæder. Det meste af udstillingen bestod af endnu et bordteater fra Eventyr-Design ved Elisabeth Klein.
Der var dejlig mange dukker til, og de kan jo sagtens spille flere roller.
For at få endnu flere muligheder til rollelisten købte jeg en æske trædyr og fra Tyskland en hel bondefamilie, hvis første roller var folkemængde til kejserens parade.
Den lille Idas blomster sprang ud i juni.
I eventyret optræder to roser med kroner på. Kronerne var ikke lette at opdrive, men de blev fundet hos en bamsemager på en husflidsmesse i Åbenrå. Den samme messe leverede også blåternet stof til Fyrtøjs-heksens forklæde. Åbenbart et vanskeligt opdriveligt tekstil.
For at lave de dansende blomster indkøbte jeg et alfe-fremstillings-sæt hos Den Gamle Skole, og gik i gang med at være kreativ. Heldigvis var der en lille bog med, så jeg kunne se, hvordan jeg skulle gøre. Bogen var skrevet af en lille pige, men alligevel måtte jeg opgive at få mine fingre til at udføre de finere finesser.
En veninde, som også er vild med miniature lånte mig tronstole til blomsterkongeparret med de lodne grønne piberenserkroppe, og det blev ikke det sidste lån fra denne kilde.
Så manglede jeg bare en gul lilje til pianistens hoved. Jeg gik så vidt, som til at eftersøge den på opslagstavlen i vores frokoststue, men Pariserhuset blev her for første gang min redning.
Projektet udviklede sig mere og mere til en slags privat skattejagt. Klods-Hans var nu ikke så vanskelig, især da jeg opgav at købe en bondegård til hans far, som jeg først havde tænkt på.
Gedebukken blev købt i en skindbutik.
Svindlerne fra Kejserens systue blev brødre højt til hest.
Hans embedsmænd blev skriver og oldermand. Andre blev friere.
Den gloende kakkelovn kom med post fra en butik i Helsingør.
Den flyvende kuffert havde jeg fra en af mine bamser. Men bortset fra det krævede augusts eventyr igen, at jeg brugte de få kreative evner, jeg har. Jeg er vældig stolt af, at have forsynet den almindelige bondeknold-dukke med fornem slåbrok og fez.
Den tyrkiske prinsesse, der slængte sig på den lånte chaiselong var lånt fra en af mine yngre venner, en 9-årig pige. Jeg syntes at en Lill’Bratz passede perfekt i rollen, og det er jeg sikker på, at manden i kufferten også syntes.
Svinedrengen kunne sagtens få sine kys fra prinsessen, men hvad med hofdamer? Her kom Lone Justesen mig til hjælp. I SuperBrugsen i Lystrup var det store hit blandt småpiger nemlig nogle små dukker med fantasifuldt outfit. Til alt held var sommerens mode prinsessetøj, og tre dukker med forskelligtfarvede kjoler blev indkøbt. Høet til grisene blev venligst doneret af Bernie, Lones kanin.
Hvad fatter gør … det er jo altid det rigtige, så han må vel have lov engang at tage til julemarked gennem et sneklædt landskab. Her kom hele bondefamilien og dyrene for alvor på scenen i en kavalkade af byttede dyr og deres ejere.Gåsen havde jeg ikke, men min kontubernal Kirsten er heldigvis gåse-entusiast, så hun havde et par stykker at vælge imellem.
Samme Kirsten, som jo også overtog tableau’erne på Tilst Bibliotek, syntes absolut, at jeg skulle lave Nattergalen.
Men hvor skulle jeg få en kinesisk kejser fra?
Alle mulige kineserier kom på et tidspunkt til salg i Tiger-butikken, men selve kejseren en miniature???
Jeg var så uhørt heldig, at en tysk dukkemager udbød den fineste lille kineser til salg på Ebay! Han var bare indbegrebet af kinesisk kejser og utrolig flot!
Skidt så med, at der også måtte købes et specielt kinesisk dukke-soveværelses-sæt i sort lak med lotusblomster til ham i England.
Til dødsscenen manglede jeg så lige Døden, men ham skulle det vel være muligt at skaffe ind under Halloween? Nej, det var nu ikke helt så enkelt. Netto, Brugsen, Tiger-butikken m.fl. måtte melde pas, men et besøg i Pariserhuset reddede min dag. Jeg fik et bøjeligt gummiskelet størrelse mini, og så var det oven i købet billigt!
Jeg har klippet, syet og klistret langt ud over mine evner.
Jeg har besøgt hobby-, genbrugs- og stofbutikker og en masse andre forretninger. Surfet på nettet og modtaget adskillige små postpakker.
Jeg har skabt undervands- uvejrs- vinter- tyrkisk og kinesisk stemning.
Jeg har besværet venner, bekendte, familie, naboer og kolleger med krav om alt fra noget, der ligner en samovar til en gren fra det træ, der netop blev beskåret.
Jeg har haft det sjovt, men jeg har først og fremmest glædet en masse små biblioteksgæster. Montrens fedtede glas taler sit tydelige sprog.
En gang hørte jeg en ældre søster sige til sin lillebror:
Kom og se! I dag er det Klodshans!
I nærmeste fremtid vil jeg bringe billeder fra udstillingerne på denne blog. Jeg begynder med den havfrue, som jeg købte som noget af det første,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar