søndag den 20. april 2014

Kuber i Randers


Også børnehaverne giver deres besyv med, når der skal udstilles kunst i Randers. Rundt om i byens gader finder man spændende kuber med. alskens farver og alskens indhold.
Jeg fik Kirsten til at fotografere stranden, hvor solen skinner og skyerne sejler dekorativt hen over himlen.
Godt nok er det endnu kun april, men som Bjørnstjerne Bjørnson slutter sin sang om denne måned: "i den bl'r somren til!"

fredag den 18. april 2014

Bogtræ


At penge ikke vokser på træerne er velkendt. Men at bøger gør, havde jeg nu heller ikke troet.
Men det gør de altså på Lars Thur's skulptur. Vi så den i Randers Kunsthus, da vi besøgte byen i sidste uge. Kirsten har taget billederne.

fredag den 4. april 2014

Pitates of the Cara-bear-an


Ja, det må det da hedde, hvis piraterne er mine små bamser.
Jeg har p.t. en udstilling på Åby Bibliotek, hvor sørøverne huserer, mens soldaterne på fortet bare hygger sig med vinpokalerne!


Dét fort har jeg egenhændigt bygget med et sæt fra Tiger-butikken! Jeg er selv helt forbavset.
Jeg havde glemt mit fotoapparat, da jeg stillede op for et par dage siden. Min gamle kollega Lone Justesen tog billederne med sin nye arbejds telefon.