De små bamser, som skal befolke spøgelseshuset i Sabro i næste måned, står endnu hjemme i vores vitrine, men her er et par stykker af dem. De er parat med kostumer og "Trick or Treat"-poser.
fredag den 31. oktober 2008
onsdag den 29. oktober 2008
Rut i marken
tirsdag den 28. oktober 2008
Dagen EFTER bamsedagen
I går var det Den internationale Bamsedag - og jeg fik ikke engang skrevet i min blog. Men nogle af mine bamser- ialt 55 styks - har da været med til at fejre dagen på hele tre biblioteker. På billedet Charlie i sin elskede robåd i søen i Trige. Og så har jeg travlt med at forberede udstilling af Spøgelseshuset i Sabro - med små bamser i Halloween-udklædning.
tirsdag den 21. oktober 2008
Bamser fartet til Trige
mandag den 20. oktober 2008
Pop-art etagen
George Nelsons Marshmallow Sofa blev oprindelig kaldt "a love seat". Det lille par, som jeg har købt i en legetøjsbutik i Flensborg, har taget plads.
lørdag den 18. oktober 2008
Gruff på Chaise Longue'en
Gruff, der her slænger sig på Le Corbusiers behagelige stol, er lavet af Lori Wright i Californien. Vi har 3 af hans brødre også. Én af dem, nemlig Tindall, sidder på en Mackintosh-stol i værelset ovenpå.
fredag den 17. oktober 2008
Mellemste etage
Det er helt tilfældigt, men det ser da godt ud, at den ene lille bamse passer i farve til møblerne. Han er en lille posthusbamse. Hans kammarat under Noguchi sofabordet - som har løs glasplade - er lille Ib fra Bornholm. Endelig får han set sig lidt om i verden.
Labels:
Bjørnholt Design Museum,
miniature,
minibamser,
Noguchi
torsdag den 16. oktober 2008
På bænken
Indrømmet - billederne ligner dem fra sidste år, men der er kommet mange nye besøgende på museet. I år er det f.eks. Alicia, der sidder på George Nelsons Platform Bench. Alicia er lavet af Andrea Brewer fra USA. Hatten hører med til bamsen.
onsdag den 15. oktober 2008
Pip og den skøre kugle
Den lille fyr, som nok så frækt har anbragt sig i Eero Aarnios Ball Chair, er Pip. Ham kan man læse mere om HER.
Den skøre kugle ovenpå er Egon, som altid er fræk.
Labels:
Ball chair,
Bjørnholt Design Museum,
Eero Aarnio,
miniature,
minibamser
tirsdag den 14. oktober 2008
Frokost på museet
De to gæster her har uden videre flyttet rundt på en stol og skal i gang med frokostkurven.
Både den lille koala og den fine herre er Deb Canham-bamser. De har næsten alle så søde ansigter.
Labels:
Bjørnholt Design Museum,
Deb Canham,
miniature,
minibamser
Bjørnholt Design Museum på plads i Beder
Fotoet er ikke så godt, men her kan man få et indtryk af hele museet/udstillingen/montren.
Nærbilleder af de ulydige bamser følger!
Labels:
Bjørnholt Design Museum,
miniature,
minibamser
søndag den 12. oktober 2008
Et tempel af sukker
Sidst i september var vi en tur i Viborg, og vi gik lidt amok med vore fotoapparater. At fotografere ind gennem et vindue er nu ikke nogen let opave, og de forsøg vi gjorde ved denne konditors vindue blev heller ikke så gode. Men jeg måtte bare have et foto af dette fantastiske miniaturetempel - lavet af sukker!
onsdag den 8. oktober 2008
Den flyvende kuffert - enden
Enden, hvor der er en del fyrværkeri - det anes bag tjenestepigen i forrige scene - og hvor fyren får sin straf for at lyve!
“Ja, jeg får vel også se til at gøre noget!” tænkte købmandssønnen, og så købte han raketter, knaldperler og alt det fyrværkeri, der tænkes kunne, lagde det i sin kuffert, og fløj så med det op i luften.
Rutsj, hvor det gik! og hvor det futtede.
Alle tyrkerne hoppede i vejret ved det, så deres tøfler fløj dem om ørene; sådant et luftsyn havde de aldrig set før. Nu kunne de da forstå, at det var tyrkeguden selv, som skulle have prinsessen.
Så snart købmandssønnen igen med sin kuffert kom ned i skoven, tænkte han: “Jeg vil dog gå ind i byen, for at få at høre, hvorledes det har taget sig ud!” og det var jo ganske rimeligt, han havde lyst til det.
Nej, hvor dog folk fortalte! hver evige en, han spurgte derom, havde set det på sin måde, men dejligt havde det været for dem alle sammen.
“Jeg så tyrkeguden selv,” sagde den ene, “han havde øjne, som skinnende stjerner og et skæg som skummende vande!”
“Han fløj i en ildkåbe,” sagde den anden. “De dejligste englebørn tittede frem fra folderne!”
Jo, det var dejlige ting, han hørte, og dagen efter skulle han have bryllup.
Nu gik han tilbage til skoven, for at sætte sig i sin kuffert — men hvor var den? Kufferten var brændt op. En gnist fra fyrværkeriet var blevet tilbage, den havde tændt ild, og kufferten var i aske. Han kunne ikke mere flyve, ikke mere komme til sin brud.
Rutsj, hvor det gik! og hvor det futtede.
Alle tyrkerne hoppede i vejret ved det, så deres tøfler fløj dem om ørene; sådant et luftsyn havde de aldrig set før. Nu kunne de da forstå, at det var tyrkeguden selv, som skulle have prinsessen.
Så snart købmandssønnen igen med sin kuffert kom ned i skoven, tænkte han: “Jeg vil dog gå ind i byen, for at få at høre, hvorledes det har taget sig ud!” og det var jo ganske rimeligt, han havde lyst til det.
Nej, hvor dog folk fortalte! hver evige en, han spurgte derom, havde set det på sin måde, men dejligt havde det været for dem alle sammen.
“Jeg så tyrkeguden selv,” sagde den ene, “han havde øjne, som skinnende stjerner og et skæg som skummende vande!”
“Han fløj i en ildkåbe,” sagde den anden. “De dejligste englebørn tittede frem fra folderne!”
Jo, det var dejlige ting, han hørte, og dagen efter skulle han have bryllup.
Nu gik han tilbage til skoven, for at sætte sig i sin kuffert — men hvor var den? Kufferten var brændt op. En gnist fra fyrværkeriet var blevet tilbage, den havde tændt ild, og kufferten var i aske. Han kunne ikke mere flyve, ikke mere komme til sin brud.
lørdag den 4. oktober 2008
Den flyvende kuffert - tjenestepigen
‘Ja lad os gøre spektakel!’ sagde de alle sammen. I det samme gik døren op. Det var tjenestepigen, og så stod de stille, ingen sagde et muk; men der var ikke en potte, uden den jo nok vidste, hvad den kunne gøre, og hvor fornem den var; ‘ja, når jeg havde villet,’ tænkte de, ‘så skulle det rigtignok være blevet en munter aften!’
Tjenestepigen tog svovlstikkerne, gjorde ild med dem — Gudbevares, hvor de spruttede og brændte i lue.
‘Nu kan da enhver,’ tænkte de, ‘se at vi er de første! hvilken glans vi har! hvilket lys!’ — og så var de brændt ud.”
“Det var et dejligt eventyr!” sagde dronningen, “jeg følte mig så ganske i køknet hos svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor datter.”
Tjenestepigen tog svovlstikkerne, gjorde ild med dem — Gudbevares, hvor de spruttede og brændte i lue.
‘Nu kan da enhver,’ tænkte de, ‘se at vi er de første! hvilken glans vi har! hvilket lys!’ — og så var de brændt ud.”
“Det var et dejligt eventyr!” sagde dronningen, “jeg følte mig så ganske i køknet hos svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor datter.”
Abonner på:
Opslag (Atom)